Vers. 12

012.
De, der ved, at det væsentlige er væsentligt, og det uvæsentlige er uvæsentligt, dvæler ved rigtige tanker, og kommer frem til det væsentlige.
.
saram ca sarato natva asaram ca asarato te saram adhigacchanti samma sankappa gocara
,

Vers. 12

012.
De, der ved, at det væsentlige er væsentligt, og det uvæsentlige er uvæsentligt, dvæler ved rigtige tanker, og kommer frem til det væsentlige.
.
saram ca sarato natva asaram ca asarato te saram adhigacchanti samma sankappa gocara
,
Vers 11.

011.
De, der forveksler uvæsentligt med væsentligt og væsentligt med uvæsentligt, dvæler ved forkerte tanker, vil aldrig nå frem til det væsentlige.
.
asare saramatino sare ca saradassino te saram nadhigacchanti miccha sankappagocara
.
Vers 10.

010.
Men den, som er renset for fordærvelse, er veletableret i dyder og er fyldt med selvkontrol og sandfærdighed, han er virkelig de gule klæder værdig.
.
yo ca vantakasavassa silesu susamahito upeto damasaccena sa ve kasavamarahati
.
Vers 9.

009.
Den, som er fordærvet, ingen selv-kontrol eller sandfærdighed har, og tager munkens gule klæder på, er hel sikkert klæderne ikke værdig.
.
anikkasavo kasavam yo vattham paridahessati apeto damasaccena na so kasavamarahati
.
Vers 8.

008.
Ligesom en storm ikke kan få magt over en klippesten, så kan Mara aldrig overmande manden, der lever mediterende på urenhederne, der er kontrolleret i hans sanser, moderat med at spise, og fyldt med tro og oprigtig flid.
.
asubhanupassim viharantam indriyesu susamvutam bhojanamhi ca mattannum saddham araddha viriyam tam ve nappasahati maro vato selam’va pabbatam
Vers. 7

007.
Ligesom en storm vælter et svagt træ, overmander Mara mennesket, som lever for at forfølge fornøjelser, som er ukontrolleret i sine sanser, umådeholden med at spise, doven, og ugidelig.
.
subhanupassim viharantam indriyesu asamvutam bhojanamhi amattannum kusitam hinaviriyam tam ve pasahati maro vato rukkham’va dubbalam
Vers 6.

006.
Der er dem, der ikke er klar over, at vi alle skal dø en dag.
Men dem, der indser dette, bilægger deres stridigheder.
.
pare ca na vijananti mayamettha yamamase ye ca tattha vijananti tato sammanti medhaga
Vers 5.

005.
I denne verden bliver had aldrig overvundet af had.
Kun ikke-had kan overvinde had. Dette er en evig lov.
na hi verena verani sammantidha kudacanam averena ca sammanti esa dhammo sanantano
Vers 4.

004. “Han misbrugte mig, han slog mig, han overmandede mig, han røvede mig”.
De, der ikke nærer sådanne tanker bringer deres had til tavshed.
.
akkocchi mam avadhi man ajini mam ahasi me ye tam na upanayhanti veram tesupasammati
Vers 3.

003. “Han misbrugte mig, han slog mig, han overmandede mig, han røvede mig”.
De, der nærer sådanne tanker bringer ikke deres had til tavshed.
.
akkocchi mam, avadhi mam, ajini mam ahasi me ye tam upanayhanti veram tesam na sammati