Vers 218.
218.
Den, hvis stræben er rettet mod det ubeskrivelige (Nirvana), hvis sind er gennemtrængt af den højeste visdom, og som ikke længere er bundet af sansernes nydelser – ham kalder man én, der bevæger sig opstrøms.
chandajato anakkhate manasa ca phuto siya kamesu ca appatibaddhacitto uddhamsotto’ti vuccati
Vers 217.
217.
Mennesker holder den kær, som besidder dyd og indsigt, som er principfast, har erkendt sandheden og selv gør det, han bør gøre.
sliadassana sampannam dhammattham saccavedinam attano kamma kubbanam tam jano kurute piyam
Vers 216.
216.
Af længsel opstår sorg, af længsel opstår frygt. For den, der er helt fri for længsel, er der ingen sorg — hvorfra skulle frygt da komme?
tanhaya jayati soko tanhaya jayati bhayam tanhaya vippamuttassa natthi soko kuto bhayam
Vers 215.
215.
Af begær opstår sorg, af begær opstår frygt. For den, der er helt fri for begær, er der ingen sorg — hvorfra skulle frygt da komme?
kamato jayati soko kamato jayati bhayam kamato vippamuttassa natthi soko kuto bhayam