Vi har tre niveauer af bevidsthed. Det grove niveau, som grundlæggende er sindet, der er bevidst om de seks sanser—det konceptuelle sind og sindet af følelser som manifesterer sig osv. Dernæst har vi det ikke-manifesterede sind, som er det subtile sind, og vi har aftryk af sådanne ikke-manifesterede sind, hvilket er vores meget subtile sind.
Normalt, for at skabe forandring i vores subtile sind, må vi først skabe en forandring i vores grove sind, og alt hvad vi gør i det grove sind påvirker det subtile sind. Så ved at ændre vores grove sind—for eksempel til et altruistisk sind —vil vi gradvist ændre vores subtile sind, hvilket vil påvirke vores meget subtile sind, som fortsætter fra ét liv til det næste. Det er altså en ret lang proces.
Først må vi ændre det grove sind, som er påvirket af mange betingelser, såsom den kultur vi er født ind i, de erfaringer vi har haft og mange andre faktorer. Derefter vil vi ændre det subtile sind. Dette er en meget god og gyldig måde at gøre tingene på.
Men der er en anden mulighed: Tantra, Vajrayana, de ni sammenblandinger. Hvis vi er i stand til at gå ind i et dybere niveau af bevidsthed og på dette niveau udvikle visdom, vil vi eliminere uvidenhed på dette dybe niveau af bevidsthed. Hver nat, når vi falder i søvn, går vi ind i et dybere niveau af bevidsthed, så det er ikke noget særligt. Men vi må gøre det med bevidst opmærksomhed på dette dybe niveau af bevidsthed, og inden for denne tilstand af opmærksomhed må vi meditere og realisere visdom. Så skærer vi uvidenheden over ved dens egen rod.
Den bedste mulighed for at gøre dette i vores eget liv er på tidspunktet for vores egen død. For i dødsøjeblikket mister det grove sind sin kraft, og det subtile sind manifesterer sig. Det subtile sind mister kraft, og det meget subtile sind manifesterer sig—klart lys. Hvis vi er i stand til at opleve dette øjeblik med bevidsthed, betyder det, at vi kan rette vores meget subtile sind mod visdom, og dermed skære roden til uvidenhed—og vores lidelse—over. Dette er forenklet, men i bund og grund er det, hvad vi bør gøre.
I meditation simulerer vi dødsprocessen, og vi mediterer på det meget subtile niveau af bevidsthed som uadskilleligt fra visdom, som er foreningen af stor lyksalighed og tomhed i klart lys. Dette kaldes også moder- og barn-klart lys.
Ved at meditere på de tre transformationer—at transformere døden i Dharmakaya, som er det meget subtile sind; at transformere bardo-tilstanden i Sambhogakaya, som er den rene meget subtile krop; og at transformere genfødsel i Nirmanakaya, som er det rene aspekt af den grove krop—øver vi os i at gå ind i disse dybere niveauer af bevidsthed med opmærksomhed og realisere visdom.
Derefter anvender vi den samme attitude ved indsovning, fordi processen med at falde i søvn er præcis den samme som dødsprocessen. Vi er ikke bange for at falde i søvn, fordi vi ved, at vi vil vågne op igen og vores bevidsthed vil fortsætte. Hvis vi indser det samme om døden, mister vi frygten for døden.
I processen med at falde i søvn ophører vores fem sanser med at fungere—syn, hørelse, lugt, smag og berøring—i den rækkefølge, ligesom ved døden. Derefter er der et øjeblik, hvor vi fuldstændigt mister bevidstheden. Der er stadig fire stadier, før vi begynder at drømme: den hvide vision, den røde vision, den sorte vision og klart lys. Derefter bliver vi på en måde genfødt i en drømmetilstand. Øjeblikkeligt fremstår vi i en drømmekrop. Dette svarer til bardo-tilstanden i dødsprocessen.
Når vi vågner, er det præcis det modsatte af dødsprocessen og ligner genfødsel. Vi genvinder vores fem sanser—først berøring, derefter smag, så lugt, derefter hørelse og til sidst syn.
Hvis vi i vores meditation er i stand til at være bevidste under indsovning, under drømmetilstanden og under opvågning, og vi kan styre vores sind gennem denne proces, så er dette den bedste træning, vi overhovedet kan få til at dø godt og være bevidste under dødsprocessen, bardo-tilstanden og genfødsel.
Dette er de ni foreninger eller sammenblandinger: at forene døden med Dharmakaya—en Buddhas meget subtile sind; at forene bardo-tilstanden med Sambhogakaya—den rene tilstand af en Buddhas subtile krop; og at forene genfødsel med Nirmanakaya—den rene tilstand af en Buddhas grove krop. Vi praktiserer disse tre sammenblandinger i meditation, i processen med at falde i søvn og ved døden—i alt ni sammenblandinger.
Dette er beviset på, at det er muligt at opnå Oplysning i dette liv. Når vi gør noget hele tiden, mens vi er vågne, husker vi det så, når vi falder i søvn? Hvis vi udfører de tre transformationer godt, mens vi er vågne, og gør os meget fortrolige med dem, kan vi også gøre det godt, når vi falder i søvn. Og hvis vi kan gøre det godt under indsovning, er der ingen tvivl om, at vi også vil gøre det godt, når vi dør.
Uddrag af LMR belæring om dødsprocessen, 11. juli 2013