Borobudur

Candi Borobudur er det største buddhistiske monument i verden, og tilhører Mahayana og Vajrayana traditionen. Det er en af de mest imponerende ting, som mennesker har bygget, nogensinde. Det er både et tempel, en stupa, og en mandala, og dermed en fuldstændig fremstilling og forklaring af den buddhistiske lære.

Det ligger i det centrale Java i Indonesien, 40 km nordvest for Yogyakarta, mellem tvillinge-vulkanerne Sundoro-Sumbing og Merbabu-Merapi, og to floder, Progo og Elo.

Det udgør et tempelkompleks sammen med templerne Pawon og Mendut, som ligger i en lige linje fra hinanden.

Borobudur, Pawon og Mendut ligger på en lige linje.
Pawon
Mendut

Det blev bygget mellem 760 og 830 e.Kr., hvor Sailendra-dynastiets styre over Mataram-rige i det centrale Java var på sit højeste. Deres magt omfattede ikke kun Srivijayan-imperiet, men også det sydlige Thailand, og de indianiserede kongeriger af Filippinerne og Nord-Malaya (Kedah, også kendt i indiske tekster som den gamle hinduistiske stat Kadaram).

Arkitekten var Gunadharma, og kongen der sandsynligvis startede det var Dharanindra. Det anslås, at konstruktionen har taget 75 år og blev færdiggjort under Samaratunggas regeringsperiode i 825. Tempelanlægget blev i 1991 indskrevet på UNESCOs liste over Verdensarven.

Lama Gangchen Rinpoche gjorde det til et levende monument igen ved hans årlige pilgrimsture til Borobudur. Her havde han hans vision som førte til Ngalso Selv-Healing-prakissen.

Omkring år 1000 blev Borobudur begravet under aske fra vulkanerne og voksede til med vegetation, indtil den blev opdaget af den engelske løjtnantguvernør Thomas Stamford Raffles i 1814. Et team af hollandske arkæologer restaurerede stedet i perioden 1907-11. En anden restaurering blev afsluttet i 1983.

Borobudur blev bygget med 56.600 kubikmeter grå vulkansk sten og omslutter en lille bakke. Borobodur er formet som en trindelt pyramide med tre hovedniveauer – en kvadratisk base, et mellemliggende niveau af fem kvadratiske terrasser og et øverste niveau af tre cirkulære terrasser – i alt ni sektioner (tallet ni er et mystisk tal i buddhismen). Den nederste sokkel, processionsstien, er senere tilføjet. Den består af en massiv stak sten, der er presset op mod den oprindelige konstruerede strukturs nederste etage, så den skjuler en hel række relieffer – hvoraf nogle få er blevet afsløret i moderne tid. Det blev sandsynligvis tilføjet for at holde den nederste etage sammen, som begyndte at sprede sig under presset af den enorme vægt af jord og sten ovenfra.Basen er 123 meter (oprindeligt 118 meter) lang på hver side. Centret er 35 meter høj over basen, og består af en stor individuel stupa. Denne indeholdt et ikke-færdigt statue af Buddha som var skjult fra synet og symboliserede den udefinerbare ultimative spirituelle tilstand. Den centrale stupa er omgivet af 72 Buddha-statuer, som hver sidder inde i deres egne perforerede stupa.

Stupa-pyramiden er en gigantisk tantrisk mandala, og dermed både en repræsentation af det buddhistiske kosmos og af sindets natur. Det er et kort der fører til Oplysning. Hvert af monumentets tre hovedniveauer repræsenterer et stadie på stien til bodhisattva-idealet om Oplysning. Stupa-mandalaen symboliserer dermed et landkort over denne spirituelle rejse. En pilgrim begynder ved den østlige trappe og går med uret rundt om hvert af monumentets ni niveauer, før den når toppen, en afstand på mere end 5 km.

Borobudur er dekoreret med 2.672 relieffer (1460 narrative og 1212 dekorative), som fylder 2.500 kvadratmeter, og 504 Buddha-statuer. De første balustrader har 104 nicher med Buddha-statuer, den anden 104, den tredje 88, de fjerde 72 og den femte 64 nicher. I alt er der 432 Buddha-statuer på Rupadhatu-niveauet. På Arupadhatu-niveauet (de tre cirkulære niveauer) er Buddhar-statuerne placeret i perforerede stupas. På det første cirkulære platform er der 32 stupaer, på det andet 24 stupaer, og på det tredje 16 stupaer, ialt 72 stupaer. Hver Buddha er én af de 5 Dhayni Buddhar med tilhørende mudra.

StatueMudraBetydningDhyani BuddhaKardinalpunktPlacering
Bhumisparsa mudraPåkalde Jorden som vidneAksobhyaØstRupadhatu nicher på første 4 østlige balustrader.
Vara MudraAt GiveRatnasambhavaSydRupadhatu nicher på første 4 sydlige balustrader.
Dhyana mudraKoncentration og meditationAmitabhaVestRupadhatu nicher på første 4 vestlige balustrader.
Abhaya mudraFrygtløshedAmoghasiddhiNordRupadhatu nicher på første 4 nordlige balustrader.
Vitarka mudraFornuftVairochanaZenitRupadhatu nicher i alle retninger på den 5. øverste balustrade.
Dharmachakra mudraDreje DharmahjuletVairochanaZenitArupadhatu i 72 stupas på de 3 runde platforme.

På det laveste niveau, som er delvist skjult, er der hundredvis af relieffer af verdslige ønsker, der illustrerer kama-dhatu (”lystens rige”), det laveste domæne i det Mahayana-buddhistiske univers. På det næste niveau afbilder en række relieffer rupa-dhatu (det midterste domæne og ”formens rige”) gennem begivenheder i Gautama Buddhas liv (Lalitavistara) og scener fra Jatakas (historier om hans tidligere liv). Det øverste niveau illustrerer arupa-dhatu, ”formløshedens rige” eller løsrivelse fra den fysiske verden. Her er der kun lidt udsmykning, men terrasserne har 72 klokkeformede stupas, hvor mange stadig indeholder en statue af Buddha, delvis synlig gennem de perforerede sten. Disse Buddhaer symboliserer ufuldstændige stadier af oplysning på grænsen til manifestation.

Reliefferne på det laveste niveau illustrerer scener, der viser karmaloven, årsagssammenhængen for gode og dårlige gerninger gennem successive reinkarnationer (Karmavibhangga). De viser for eksempel, hvordan de, der jager, dræber og koger levende væsener, såsom skildpadder og fisk, selv koges i helveder eller dør som børn i deres næste liv. De viser, hvordan tåbelige mennesker spilder deres tid på underholdning, sladder osv. og konsekvenserne. Det viser også positive ting som velgørenhed og pilgrimsrejser og de positive resultater af det.

Det afbilder også hverdagslivet i samsara, fra paladslivet ved hoffet, eremitten i skoven, til befolkningen i landsbyen. Det afbildede også templet, markedspladsen, forskellig flora og fauna og også indfødt folkearkitektur. Mennesker, der er afbildet her, er billederne af konge, dronning, prins, adelsmand, hofmand, soldat, tjener, folket, præst og eremit. Reliefferne afbildede også mytiske spirituelle væsener i buddhisme som asuras, guder, bodhisattvas, kinnaras, gandharvas og apsaras. De fleste paneler er nu skjulte under basen.

SektionPlaceringHistorieAntal paneler
Skjulte fodMurKarmavibhangga160
1. galleriHovedmurLalitavistara120
Jataka/Avadana120
BalustradeJataka/Avadana372
Jataka/Avadana128
2. galleriBalustradeJataka/Avadana100
HovedmurGandavyuha128
3. galleriHovedmurGandavyuha88
BalustradeGandavyuha88
4. galleriHovedmurGandavyuha84
BalustradeGandavyuha72
I alt1.460

Fra disse hverdagsscener flytter man sig til terrasserne ovenfor, hvor emnet bliver mere dybtgående og metafysisk. Den illustrerer vigtige Mahayana-tekster, der beskæftiger sig med bodhisattvaens selvopdagelse og uddannelse, besat af medfølelse med og viet helt til at redde alle skabninger.

Lalitavistara viser prins Siddhartha Gautamas fødsel og livshistorie til han bliver Buddha. Historien starter med nedstigningen af Bodhisattvaen fra Tushita-himlen og slutter med sin første prædiken i Hjorteparken nær Benares. Historien indledes med 27 paneler, der viser forskellige forberedelser, i himlerne og på jorden, for at byde den endelige reinkarnation af Bodhisattvaen velkommen. Før Bodhisattvaen steg ned fra Tushita-himlen, overlod han sin krone til sin efterfølger, den fremtidige Buddha Maitreya.

Jatakas er historier om Buddhaen, før han blev født som prins Siddhartha. Det er historierne, der fortæller om Buddhas tidligere liv, både i menneske- og dyreform. Den fremtidige Buddha kan forekomme i dem som en konge, en udstødt, en gud, en elefant – men uanset form udviser han en dyd. Avadanas ligner jatakas, men hovedfiguren er ikke selve Bodhisattvaen, men tilskrives andre legendariske personer. Jatakas og avadanas behandles i en og samme serie i reliefferne på Borobudur.

De første 20 nederste paneler i det første galleri på væggen skildrer Sudhanakumaravadana (Sudhana’s hellige gerninger). De første 135 øverste paneler i det samme galleri på balustraderne er viet til de 34 legender af Jatakamala. De resterende 237 paneler skildrer historier fra andre kilder, ligesom de lavere serier og paneler i det andet galleri. Nogle jatakas er afbildet to gange, for eksempel historien om kong Sibhi (Ramas forfader).

Gandavyuha er Sudhanas søgning efter den ultimative sandhed, som fortalt i det sidste kapitel i Avatamsaka Sutra om Sudhanas utrættelige vandring på jagt efter den højeste perfekte visdom. Det dækker to gallerier (tredje og fjerde) og også halvdelen af ​​det andet galleri, der består af i alt 460 paneler. Historiens hovedfigur, den unge Sudhana, søn af en ekstremt rig købmand, vises på det 16. panel. De foregående 15 paneler danner en prolog til historien om miraklerne under Buddhas samadhi i Jeta-haven ved Sravasti. Panelerne ender til sidst med Sudhanas opnåelse af den øverste viden og den ultimative sandhed.

Reliefferne på de øverste terrasser bliver gradvis mere statiske. Den sanselige rundhed af figurernes former mindskes ikke, men i designet lægges der stor vægt på horisontale og lodrette og på statiske, formelle indkapslinger af gentagne figurer og bevægelser. På toppen forsvinder al bevægelse, og designet er helt underlagt den cirkel, der omslutter stupaen.

Hele bygningen symboliserer en buddhistisk overgang fra de laveste manifestationer af virkeligheden ved basen gennem en række regioner, der repræsenterer psykologiske tilstande, mod den ultimative tilstand af Oplysning på toppen. Monuments enhed forkynder enheden i kosmosset, der gennemsyres af sandhedens lys. Det er meningen, at besøgende skal transformeres, mens de klatrer op af Borobudurs niveauer, og støder på illustrationer af gradvist mere dybtgående doktriner jo tættere man kommer på toppen.

Comments are closed.