Vers 180.
180.
Buddhaen, som er sporløs og hvis rækkevidde er ubegrænset, i hvem den sammenfiltrende og sammenvævende begær, som opretholder tilblivelsen, ikke længere findes. Ad hvilken vej vil du føre Ham på afveje?
yassa jalini visattika tanha natthi kuhiñci netave tam Buddham anantagocaram apadam kena padena nessatha
Vers 179.
179.
Buddhaen, som er sporløs og hvis rækkevidde er ubegrænset og hvis sejr intet kan ophæve; ingen af de besejrede besmittelser kan nogensinde forfølge Ham. Ad hvilken vej vil du føre Ham på afveje?
yasa jitam navajiyati jitam’assa no yati koci loke tam Buddham anantagocaram apadam kena padena nessatha
Vers 178.
178.
Bedre end enevælde over jorden, bedre end at komme til himlen, bedre end herredømme over alle verdener er den oververdslige Frugt af Strømindtræden.
pathavya ekarajjena saggassa gamanena va sabbalokadhipaccena sotapattiphalam varam
Vers 177.
177.
Sandelig, nærige når ikke til de himmelske riger; heller ikke priser dårene gavmildhed. Men den vise glæder sig ved at give, og derved bliver han lykkelig i det hinsides.
na ve kadariya devalokam vajanti bala have nappasamsanti danam dhiro ca danam anumodamano ten’eva so hoti sukhi parattha
Vers 176.
176.
For en løgner, som har brudt den ene lov (sandfærdighed), som foragter det hinsides, findes der intet onde, han ikke kan gøre.
ekam dhammam atitassa musavadissa jantuno vitinnaparalokassa natthi papam akariyam
Vers 175.
175.
Svaner flyver ad solens bane; mennesker bevæger sig gennem luften ved psykiske kræfter; de vise føres bort fra verden efter at have besejret Mara og hans hær.
hamsadiccapathe yanti akase yanti iddhiya niyanti dhira lokamha jetva maram savahinim
Vers 174.
174.
Verden er blind; kun få har indsigt. Kun få, som fugle der slipper ud af nettet, når til lykkens riger.
andhabhuto ayam loko tanuk’ettha vipassati sakunto jalamutto’va appo saggaya gacchati
Vers 173.
173.
Den, som med gode gerninger dækker det onde, han har gjort, oplyser denne verden som månen, der er befriet fra skyer.
yassa papam katam kammam kusalena pithiyati so imam lokam pabhaseti abbha mutto’va candima
Vers 172.
172.
Den, som efter at have været uopmærksom ikke længere er det, oplyser denne verden som månen, der er befriet fra skyer.
yo ca pubbe pamajjitva paccha so nappamajjati so imam lokam pabhaseti abbha mutto’va candima
Vers 171.
171.
Kom! Se denne verden, som ligner en smukt udsmykket kongelig stridsvogn. Her vakler dårene, men de vise knytter sig ikke til den.
etha passath’imam lokam cittam rajarathupamam yatthu bala visidanti natthi sangho vijanatam