Vers 135.
135.
Ligesom en kohyrde driver kvæget på græs med en stav, således driver alderdom og død væsenernes livskraft (fra tilværelse til tilværelse).
yatha dandena gopalo gavo paceti gocaram evam jara ca maccu ca ayum pacenti paninam
Vers 134.
134.
Hvis du, som en sprukken gong, bringer dig selv til tavshed, har du nærmet dig Nirvana, for hævngerrighed findes ikke længere i dig.
sace neresi attanam kamso upahato yatha esa pattho’si nibbanam sarambho te na vijjati
Vers 133.
133.
Tal ikke hårdt til nogen, for dem, der tiltales sådan, kan svare igen. Vrede ord gør ondt, og gengældelse kan ramme dig.
m’avoca pharusam kañci vutta pativadeyyu’tam dukkha hi sarambhakatha patidanda phuseyyu’tam
Vers 132.
132.
Den, som selv søger lykke og ikke med vold undertrykker andre væsener, der også ønsker lykke, vil finde lykke herefter.
sukhakamani bhutani yo dandena na himsati attano sukhamesano pecca so labhate sukhaṁ
Vers 131.
131.
Den, som selv søger lykke, men med vold undertrykker andre væsener, der også ønsker lykke, vil ikke opnå lykke herefter.
sukhakamani bhutani yo dandena vihimsati attano sukhamesano pecca so na labhate sukhaṁ
Vers 130.
130.
Alle skælver for vold; livet er kært for alle. Når man sætter sig i andres sted, bør man hverken dræbe eller få andre til at dræbe.
sabbe tasanti dandassa sabbesam jivitam piyam attanam upamam katva na haneyya na ghataye
Vers 129.
129.
Alle skælver for vold; alle frygter døden. Når man sætter sig i andres sted, bør man hverken dræbe eller få andre til at dræbe.
sabbe tasanti dandassa sabbe bhayanti muccano attanam upamam katva na haneyya na ghataye