Vers 96.
096.
Fredelige er hans tanker, fredelig hans tale, og fredelige hans handlinger. Den, som sandelig ved, er helt fri, fuldkommen fredelig og vis.
.
santam tassa manam hoti santa vaca ca kamma ca sammadañña vimmuttassa upasantassa tadino
.
Vers 95.
095.
Der findes ikke længere en verdslig tilværelse for den vise, der – som jorden – hader intet, der er fast som en høj søjle og så ren som en dyb, mudderfri sø.
.
pathavisamo no virujjhati indakhilu’pamo tadi subbato rahado’va apetakaddamo samsara na bhavanti tadino
.
Vers 94.
094.
Selv guderne holder af den vise, hvis sanser er tæmmede som heste, der er veltrænede af en vognmand, hvis stolthed er knust og som er fri for blister.
.
yass’indriyani samathan gatani assa yatha sarathina sudanta pahinamanassa anasavassa deva’pi tassa pihayanti tadino
.
Vers. 93
093.
Den, hvis blister er udslettet, og som ikke er knyttet til mad, hvis genstand er tomrummet, den ubetingede frihed – de er som fuglene som flyver på himlen: deres spor er svære at tracere.
.
yassa’sava parikkhina ahare ca anisitto suññato animitto ca vimokkho yassa gocaro akase’va sakuntanam dadam tassa durannayam
.
Vers 92.
092.
De, der ikke akkumulerer og er vise med hensyn til mad, hvis genstand er tomrummet, den ubetingede frihed – de er som fuglene som flyver på himlen: deres spor er svære at tracere.
.
yesam sannicayo natthi ye pariññatabhojana suññato animitto ca vimokkho yassa gocaro akase’va sakuntanam gati tesam durannaya
.
Vers 91.
091.
De opmærksomme anstrenger sig. De er ikke knyttet til noget hjem; som svaner, der forlader søen, forlader de hjem efter hjem.
.
uyyuñjanti satimanto na nikete ramanti te hamsa’va pallalam hitva okamokam jahanti te
.
Vers 90.
090.
Lidenskabens feber eksisterer ikke for den, der har fuldført rejsen, som er sorgløs og fuldstændig sat fri og som har brudt alle bånd.
.
gataddhino visokassa vippamuttassa sabbadhi sabbaganthappahinassa parilaho na vijjati
.
Vers 89.
089.
De, hvis bevidsthed fuldt ud har udviklet faktorerne som fører til oplysning, har opgivet erhvervelse af ting og fryder sig over ikke at klynge sig til tingene – befriet for cancers, stråler de af visdom og har opnået Nirvana allerede i dette liv.
.
yesam sambodhiangesu samma cittam subhavitam adanapatinissagge anupadaya ye rata khinasava jutimanto te loke parinibbuta
.
Vers 88.
088.
Ved at give afkald på sanselige fornøjelser, uden nogen tilknytning, lad den vise mand rense sig selv for sindets urenheder.
.
tatrabhiratimiccheyya hitva kame akiñcano pariyodapeyya attanam cittaklesehi pandito
.
Vers 87.
087.
Efter den vise mand har forladt den mørke vej, bør han dyrke den lyse vej. Efter at være gået fra hjemmet til hjemløshed, lad ham længes efter glæden ved løsrivelse, som er så svær at nyde.
.
kanham dhammam vippahaya sukkham bhavetha pandito oka anokam agamma viveke yattha duramam
.