Vers 128.
128.
Hverken i luften eller midt i havet, ej heller ved at gå ind i bjergkløfter, findes der noget sted i verden, hvor man ikke vil blive overvundet af døden.
na antalikkhe na samuddamajjhe na pabbatanam vivaram pavissa na vijjati so jagatippadeso yatthatthitam nappasahetha maccu
Vers 127.
127.
Hverken i luften eller midt i havet, ej heller ved at gå ind i bjergkløfter, findes der noget sted i verden, hvor man kan undslippe følgerne af onde handlinger.
na antalikkhe na samuddamajjhe na pabbatanam vivaram pavissa na vijjati so jagatippadeso yatthatthito muñceyya papakamma
Vers 126.
126.
Nogle fødes i livmoderen; de onde fødes i helvede; de fromme går til himlen; de pletfri går ind i Nirvana.
gabbham eke uppajjanti nirayam papakammino saggam sugatino yanti parinibbanti anasava
Vers 125.
125.
Som fint støv kastet mod vinden falder det onde tilbage på den tåbe, der krænker en uskyldig, ren og skyldfri person.
yo appadutthassa narassa dussati suddhassa popassa ananganassa tam’eva balam pacceti papam sukhumo rajo pativatam’va khitto
Vers 124.
124.
Hvis der ikke er noget sår på hånden, kan man endda bære gift i den. Gift påvirker ikke den, der er fri for sår. For den, der ikke gør ondt, findes der intet ondt.
panimhi ce vano na’ssa hareyya panina visam nabbanam visamanveti natthi papam akubbato
Vers 123.
123.
Ligesom en handelsmand med en lille eskorte og stor rigdom ville undgå en farlig rute, eller ligesom én, der ønsker at leve, undgår gift, således bør man undgå det onde.
vanijo’va bhayam maggam appasattho mahaddhano visam jivitukkamo’va papani parivajjaye
Vers 122.
122.
Tænk ikke let om det gode ved at sige: “Det vil ikke komme til mig.” Dråbe for dråbe fyldes vandkrukken. Ligeledes fylder den vise, lidt efter lidt, sig selv med godt.
mavamaññetha puññassa na mam tam agamissati udabindu nipatena udakumbho’pi purati purati dhiro puññassa thokathokam’pi acinam
Vers 121.
121.
Tænk ikke let om det onde ved at sige: “Det vil ikke ramme mig.” Dråbe for dråbe fyldes vandkrukken. Ligeledes fylder tåben, lidt efter lidt, sig selv med ondt.
ma’vamaññetha papassa na mam tam agamissati udabindu nipatena udakumbho’pi purati purati bālo papassa thokathokam’pi acinam
Vers 120.
120.
Det kan gå den gode ilde, så længe det gode ikke modnes. Men når det modnes, ser den gode (de behagelige følger af) sine gode handlinger.
bhadro’pi passati papam yava bhadram na paccati yada ca paccati bhadram atha bhadro bhadrani passati
Vers 119.
119.
Det kan gå den onde vel, så længe det onde ikke modnes. Men når det modnes, ser den onde (de smertefulde følger af) sine onde handlinger.
papo’pi passati bhadram yava papam na paccati yada ca paccati papam atha papo papani passati