Vers 190.
190.
Den, som har søgt tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, ser med oververdslig visdom de fire Ædle Sandheder:
yo ca Buddhañ ca Dhammañ ca Sanghañ ca saranam gato cattari ariyasaccani sammappaññaya passati
Vers 189.
189.
En sådan tilflugt er i sandhed ikke sikker; den er ikke den højeste tilflugt. Ved at søge en sådan tilflugt bliver man ikke befriet fra al lidelse.
n’etam kho saranam khemam n’etam saranam uttamam n’etam saranam agamma sabbadukkha pamuccati
Vers 188.
188.
Drevet af frygt søger mennesker tilflugt mange steder — til bjerge, skove, lunde, træer og helligdomme.
bahum ve saranam yanti pabbatani vanani ca arama rukkha cetyani manussa bhayatajjita
Vers 187.
187.
Når den vise har forstået dette, finder han ingen glæde selv i himmelske fornøjelser. Den ophøjede Buddhas discipel glæder sig blot ved begærets ophør.
api dibbesu kamesu ratim so nadhigacchati tanhakkayarato hoti sammasambuddhasavako
Vers 186.
186.
Sanselige begær kan ikke tilfredsstilles, selv ikke med en regn af guldmønter. For sanselige fornøjelser giver kun lidt tilfredsstillelse og megen smerte. Den vise har forstået dette.
na kahapana vassena titti kamesu vijjati appassada dukha kama iti viññaya pandito