Lobsang Tharchin Rinpoche

Lama Sermey Khensur

Geshe Lobsang Tharchin Rinpoche (1922-2004)

Det nedenstående er en kort beretning om Ari Khensur Lobsang Tharchin Rinpoches spirituelle liv. Mange oplysninger kommer fra munkene på Ari Khensur Labrang på Sera Mey Kollegiet, Bylakuppe, Indien fra 2009 (tibetansk år 2136). Han har givet en så umådelig stor støtte til Klosteret Sera, Mey Kollegiet, at han der er kendt som Juvel-lignende Tilflugt for Læring og Refleksion (se ra smad thos bsam nor bu’i gling).

Khensur er en titel, som indikerer, at personen tidligere har været abbed af et tibetansk-buddhistisk kloster. Fordi Khen Rinpoche var abbed af Sera Mey Klosteret er hans titel Sermey Khensur. Tibetanere kaldte ham ”Ari”, fordi Rinpoche boede mange år i USA.

Fødsel og Første År

Khen Rinpoche blev født i Ramoche Dosam-delen af Lhasa, Tibet i vandhund-året af det 15. Rabjung af den tibetanske kalender (en 60-årig kalender-cyklus bygget på et system forbundet med Kalachakra Tantraen, som begyndte i 1027), hvilket svarer til vores år 1922. Hans far, som hed Sönam Gönpo (bSod nams mgon po) var tømrer, og var ansat ved den tibetanske regering. Hans mor Tsamcös (mTshams gcod) familie drev et farveri. I en alder af syv år undergik Khen Rinpoche rab jung-ritualet (rab bying, Sanskrit: pravrajitaḥ) eller “gå fremad”. Traditionelt betegner rab jung en person, som har forladt ”husholderens tilstand” (dvs. et almindeligt verdslig liv) og er “gået frem” ind i tilstanden af en hjemløs spirituel asket (buddhistisk munk eller nonne). Her henviser udtrykket dog til en kort ceremoni, normalt foretaget af kollegiets abbed, når en ung dreng først indføres i klosteret, dvs. det markerer hans indtræden i munkelivet. Efter en kort recitation, spørger abbeden kandidaten, om han ønsker at blive munk. Drengen svarer “ja” og en lok af hans hår bliver klippet af. Efter denne ceremoni, bliver drengen iført munkeklæder og skal overholde flere forskrifter. Nogle år senere, tager man de formelle noviceløfter og derefter løfterne for en fuldt ordineret munk.

Klosterlivet

Khen Rinpoche indførtes i Gyalrong Hus, Sera Mey Kloster af den 74. abbed Mar Nyung Khenchen Lobsang Damchö (rMar snyung mKhan Chen bLo bsang Dam chos) og modtog munkenavnet Lobsang Tharchin. Alle ”huse” (khang tshan) i Sera Mey refererer til et bestemt geografisk område i Tibet. Abbedets hus, Mar Nyung, ligger i det sydøstlige Amdo. Rinpoche var en lidt uartig munk og læste ikke særlig meget. Men da den berømte Pabongkha Rinpoche kom på besøg tog han Lobsang Tharchins hoved i begge hænder og sagde: “Denne her vil blive noget særlig”. Efter det, blev Khen Rinpoche en meget seriøs studerende.

I en alder af seksten år, begyndte Lobsang Tharchin at studere de store buddhistiske filosofiske afhandlinger. Munke deltager i daglige debatter som en del af deres studier. Med visse mellemrum finder mere formelle debatter sted med medlemmerne af bestemte kollegier eller huse. Rig Chung (rigs chung) debatten finder for eksempel sted foran lærde fra hele Sera Mey kollegiet, mens Rig Chen (rigs chen) debatten også inkluderer munke fra Jey kollegiet af Sera Klosteret. Rig Chung og Rig Chen debatterne er en del af forberedelsen til Geshe-eksamenen. Efter noget tid, deltog Khen Rinpoche i begge af klosterets debatter, og forbavsede alle førende lærde med hans intellektuelle dygtighed. I 1953 debatterede han foran HH Dalai Lamaen og blev tildelt den højeste Geshe grad, Lharampa-graden med udmærkelse og hædersbevisninger. Han vandt debatten med de bedste af de bedste og blev angi dangpo, den første blandt de vise; den højeste ære blandt 30.000 munke.

Dette gav adgang til det glorværdige Gyü Mey tantriske universitet hvor han startede i slutningen af samme år, hvor han begyndte at studere de store buddhistiske tantriske værker. Han blev færdig i 1958, en af de sidste Lamaer til at få hele hans uddannelse og træning i selve Tibet. Han blev tildelt Ang Rim Tse Phü (ang rim rtse phud) hæderen, som anerkendelse for at være den bedste i sin klasse til generelle studier. Han udmærkede sig også i sådanne studier som chi ṭīg (spyi ṭīg) mundtlig recitation. Chi tig er navnet på en stor tekst, som indeholder alle ritualer, som anvendes i det tantriske universitet som skal huskes. Til den mundtlige eksamen sidder alle Gyü Mey munke i et rum med abbeden som formand. Abbeden reciterer linjer fra teksten og kandidaten forventes at fortsætte recitationen umiddelbart der, hvor abbeden stopper. Eventuelle forkerte ord, uklar udtalelse, eller tøven tæller imod den eksaminerede munk. Efter eksamen, tjente Khen Rinpoche som kollegiets Ge-kö (dge bskos). Indehaveren af dette embede er ansvarlig for at føre tilsyn ved alle disciplinærsager på universitetet.

Livet som flygtning

Geshe Lobsang Tharchin blev vice-abbed af Gyü Mey og var selvskrevet som næste abbed, og dermed naturlig kandidat til næste Ganden Tripa, Je Tsongkhapas troneholder, overhovedet af alle Gelugpas. Men som han selv husker: “Jeg stod på badeværelset og vaskede mit ansigt, da de første bomber faldt på klosteret. Jeg havde ikke tid til at tænke på noget som helst. Jeg løb udenfor, så en stor gruppe munke og vi løb alle op i bjergene. Det var først mange timer efter, at jeg lade mærke til jeg stadig havde håndklædet i hænderne. En stor mand med alt, og så en lille flygtning med intet andet end et lille håndklæde. Sådan er livet i samsara.”

I kølvandet på Lhasa-opstanden fra den 10. marts 1959, flygtede Geshe Lobsang Tharchin til Indien sammen med flere end hundredetusinde tibetanske flygtninge. Rejsen førte gennem det nordøstlige Mön Tawang område, hvorefter han endelig ankom til byen Misamari i den indiske delstat Assam. Efter ankomsten af den store tilstrømning af flygtninge, blev unge tibetanske munke fra alle traditioner indkvarteret i det forladte indiske fængsel Buxa Fort i Buxar Distriktet i Assam, mens ældre munke gik til Dalhousie, en landsby i bakkerne i staten Himachal Pradesh.

Efter et kort ophold i Dalhousie, startede Khen Rinpoche på HH Dalai Lamas opfordring et læreruddannelsesprogram til en tibetansk skole, som blev oprettet for at uddanne flygtningebørn. Han hjalp med at opstille en række lærebøger til det tibetanske pensum og underviste på flere genhusnings-bosættelsesskoler, i Darjeeling, Simla, og Mussoorie. I Simla blev han så beundret og æret af hans studerende, at han blev kendt som “Den Dyrbare Simla Dharma-Lærer” (sim la’i chos dge rin po che). Mange af eleverne på disse skoler tjener nu som lærere eller ansatte ved den tibetanske eksilregering og forskellige sociale instanser. Disse individer illustrerer den måde, hvorpå Khen Rinpoche udførte dydige aktiviteter.

1970, Mussorie, Rinpoche sidder i midten med lærere og elever. Han organiserede både sekulære og religiøse studier.

Flytningen til USA

I 1972 meddelte H.H. Dalai Lamaen Rinpoche, at der var en mulighed for at rejse til USA i tre år og deltage i et oversættelsesprojekt for buddhistiske tekster til engelsk. Han ville bo på et buddhistisk Dharma-center kaldet Labsum Shedrup Ling (bslab gsum bshad sgrub gling), som var blevet oprettet af en kalmuk-mongolsk Lama kaldt Geshe Wangyal. Efter Hans Helligheds anbefaling, accepterede Khensur Rinpoche tilbuddet og ankom til Freewood Acres-nabolaget i Howell, New Jersey den 11. april 1972. I tre år, boede han på Labsum Shedrup Ling og samarbejdede på et oversættelsesprojekt af Vasubandhus Kommentar til Skatten af Højere Belæringer (chos mngon pa’i mdzod kyi bshad pa), en indsats støttet af den International Association for the Study of World Religions.

I denne periode underviste Rinpoche også mange amerikanske studerende i Lam Rim og buddhistisk filosofi. Han underviste også i New York City og holdt foredrag på en række fremtrædende universiteter, herunder Princeton, Columbia og University of Kentucky. Da den treårige opgave var ved at nærme sig sin afslutning, blev Rinpoche inviteret til at tjene som hovedlama af Rashi Gempil Ling, en kalmuk-mongolsk-buddhistisk tempel i Freewood Acres. Hans amerikanske studerende var også ivrige efter, at Rinpoche blev i USA og fortsætte med at undervise dem Dharma. Da Khen Rinpoche erklærede, at han ikke kunne blive længere uden godkendelse fra H.H. Dalai Lamaen, anmod lederne af Rashi Gempil Ling Templet Dalai Lamaen om lov, hvilket han gav. Som en af hans elever, Geshe Michael Roach udtrykte det: “Det var det buddhistiske ækvivalent til at Vatikanet sendte en kardinal til en butikskirke i et shopping centre i Øst Los Angeles.”

I foråret 1975, efter en Vesak-fest og foredrag på Sri Lankas buddhistiske Vihara i Washington DC, tog Khen Rinpoche et intensivt engelsk sprogkursus på Georgetown University, så han ikke længere behøvede at bruge tolk til at undervise Dharma. Som et resultat af dette ophold i Washington, dannedes en gruppe studerende i D.C.-området, som senere blev til Mahayana Sutra and Tantra Center, Khen Rinpoches officielle Dharma centrum (www.mstp.us/mstc). I slutningen af sommeren 1976 startede Rinpoche en årlig tradition af en ti-dages Dharma-retræte i Rashi Gempil Ling Temple med cirka 35 elever, hovedsageligt fra New York, New Jersey og Washington-området.

Velgørenhedsarbejde for Klosteret i Indien

I vinteren af 1977 rejste Khen Rinpoche for første gang tilbage til Indien. Efter mødet med H.H. Dalai Lamaen og hans egen rodlama, Kyabje Trijang Dorje Chang, lærte han om tilstanden på de tre vigtigste Gelugpa-klostre, som var flyttet til genhusningsbosættelseslejre i det sydlige Indien. Trijang Rinpoche i særdeleshed opfordrede ham til at besøge Sera Mey Kollegiet for at se for sig selv, hvordan tingene gik fremad. Hvad han opdagede var, at kollegiet havde vanskeligheder med at opretholde den traditionelle række klasser, der udgør Geshe studieprogrammet. Bestanden af munke var forholdsvis lille, og programmet var skrumpet til kun fire eller fem individuelle klasser, hvilket truede den fremtidige eksistens af programmet, fordi fuldtallige klasser er nødvendige for at kunne gennemføre studierne på en effektiv måde. Den vigtigste forhindring var den manglende evne til at skaffe mad til alle potentielle munke. Rinpoche oprettede en fond, hvoraf kun rente ville blive udbetalt for eventuelle udgifter, så munke-uddannelsen gradvis blev forbedret stabilt. Kollegiet var også i stand til at konstruere en ny forsamlingshal, inklusiv en lejlighed på øverste etage til H.H. Dalai Lamaen.

Khen Rinpoche og Gyalrong Hus munke

Dalai Lamas besøg i USA

I september 1979 besøgte Hans Hellighed den 14. Dalai Lama USA for første gang, og Sermey Kensur Rinpoche og Mahayana Sutra og Tantra Center i Washington DC blev vært for en offentlig diskussion. Rinpoches hengivenhed til Hans Hellighed stod klart for alle, da han sparede ingen udgifter og gjorde alt for sørge for at Hans Hellighed første tur til USA blev så godt som muligt.

Sermey Kensur Rinpoche hilser Hans Hellighed foran Constitution Hall i Washington DC, inden HH’s første offentlige tale i USAs hovedstad

Mere hjælp i Indien

I februar 1981 rejste Khen Rinpoche til Sera Mey for personligt at overvåge den mundtlige eksamen af de unge munke, hvor han uddelte priser for de bedste studerende. I august 1983 etablerede han de Lærdes Legat Fondforvaltningskontor (slob gnyer ma dngul ’dzin skyong khang), som sikrede fremtidig uddannelse for munke. Sammen med hans disciple Art Engle og Geshe Michael Roach og donationer fra andre amerikanske studerende reorganiserede Khen Rinpoche den finansielle situation, herunder den betydelige gæld for Sera Mey Dratsang og Sera Mey Almen Køkken (spyi thab). Han skabte også et system til at yde støtte for at opretholde en god hygiejne blandt de ældre munke, der var kommet til Byulakuppe i Sydindien fra Buxa Fort, oprettede madstipendier for nyere munke, som ikke var omfattet af køkkenfonden, og en medicinfond til munke, der blev syge. Han sponsorerede også trykningen af de monastiske tekster, som blev anvendt i de vigtigste kurser, samt en volume af liturgiske værker, som blev anvendt af Dratsangen for recitationen af bønnerne i den generelle forsamling, og donerede værkerne til munkene. Hovedformålet for alle disse bestræbelser var at forbedre det samlede system af klosterstudier ved Dratsangen.

Derudover købte Khensur Rinpoche en tibetansk trykpresse, som stadig bruges i begrænset omfang. Rinpoche har også støttet et projekt, hvor Dratsangen inviterede musik-instruktører til klosteret for at lære munkene hvordan man spiller de lange dung horn og de mindre gyaling sivhorn, som bruges til ritualer og ceremonier. Under Rinpoche instrukser, organiserede Geshe Michael Roach også en løsning af et problem forårsaget af mangel på rent drikkevand på grund af den betydelige stigning i den samlede befolkning i Sera Mey kollegiet.

Ligeledes blev Geshe Tenzin Wangdrak af Tsang Hus og Acharya Tupten Peljor af Kongpo Hus udpeget til at føre tilsyn med udviklingen af skolen for unge munke på Sera Mey. Dette er en folkeskole for munke, som endnu eksisterer for unge til klostrets officielle studier. Finansiel støtte erhvervet på grund af Geshe Michael blev i juli 1988 anvendt til at konstruere klasseværelser, en forsamlingssal, samt et arbejdsrum med alle de nødvendige møbler. Skolens primære mål er at undervise tibetansk og grammatik, engelsk, og de grundlæggende ting til forberedelse til klostrets traditionelle buddhistiske studier. Da forsamlingssalen blev for lille, støttede Khen Rinpoche opførelsen af en større hal, som stod klar i april 2004. Han har også støttet Sera Mey hospital og sundhedsklinik og bygningen af bopælen for klinikkens læger.

Abbed af Sera Mey Klostret

I 1989, i henhold til ønskerne fra Sera Meys munke og H.H. Dalai Lamaens beslutning, blev Khensur Rinpoche udnævnt til abbed for Sera Mey Klostret. Normalt varer embedet for en abbed i seks år, men på grund af hans helbred, bad han om at blive fritaget for sit hverv inden udgangen af sin periode. Efter at have modtaget tilladelse fra H.H. Dalai Lamaen, vendte han tilbage til USA i 1991.

For at opsummere, Khensur Rinpoches langsigtede mål var at bidrage til bevarelsen af Buddhas lære. Altid som reaktion på H.H. Dalai Lamaens råd og synspunkter, efterstræbte han at give spirituel vejledning og instruktion til de unge tibetanere i flygtningelejrenes skoler i Indien. Han deltog også i et udvalg af lærde som opstillede en række moderne tibetanske lærebøger til brug i flygtninge-skolesystemet. Hans mest vidtrækkende aktivitet var indsatsen over mere end tyve år, hvor han forbedrede Sera Mey klosterets studieprogram, almindelige sundhedstilstand, og subsistensmidler af det monastiske samfund. Han var også spirituel direktør for Mahayana Sutra and Tantra Centrum, Asian Classics Institute, Asian Classics Input Project, Diamond Abbey, og Godstow Retreat Centrum.

Khen Rinpoches Paranirvana

Khen Rinpoche udåndede hans sidste åndedrag i den tidlige aften af den 1. december 2004, hvorefter han forblev i meditation indtil den 6. december, i Rashi Gempil Ling Temple i Howell, New Jersey, hvor han havde boet de sidste tredive år. En traditionel kremeringsceremoni blev afholdt i templet den følgende morgen, som netop er mindedagen for grundlæggeren af Gelugpa-traditionen Je Tsongkapas paranirvana. Ceremonien blev forrettet af Yongyal Rinpoche og Achok Rinpoche, to reinkarnerede lamaer fra Sera Mey Klostret.

Se mere her om hans paranirvana: Khen Rinpoches Paranirvana

Ari Khensur Rinpoches Reinkarnation

Den 12. januar 2008 blev Khen Rinpoches genfødsel Yangsi Rinpoche Tenzin Namdrol født i Mundgod, Indien. Han blev anerkendt af H.H. Dalai Lamaen i juni 2010, og gennemgik hårklipningsceremonien (dvs. blev en munk) den 2. september 2010.

Se mere om hans reinkarnation her: Ari Khen Rinpoche

Comments are closed.