Vers 173.
173.
Den, som med gode gerninger dækker det onde, han har gjort, oplyser denne verden som månen, der er befriet fra skyer.
yassa papam katam kammam kusalena pithiyati so imam lokam pabhaseti abbha mutto’va candima
Vers 172.
172.
Den, som efter at have været uopmærksom ikke længere er det, oplyser denne verden som månen, der er befriet fra skyer.
yo ca pubbe pamajjitva paccha so nappamajjati so imam lokam pabhaseti abbha mutto’va candima
Vers 171.
171.
Kom! Se denne verden, som ligner en smukt udsmykket kongelig stridsvogn. Her vakler dårene, men de vise knytter sig ikke til den.
etha passath’imam lokam cittam rajarathupamam yatthu bala visidanti natthi sangho vijanatam
Vers 170.
170.
Den, som betragter verden som en boble og en luftspejling, ham ser Dødens konge ikke.
yatha bubbulakam passe yatha pase maricikam evam lokam avekkhantam maccuraja na passati
Vers 169.
169.
Lev et retfærdigt liv; lev ikke et lavt liv. De retfærdige lever lykkeligt både i denne verden og i den næste.
dhammam care sucaritam na tam dukkaritam care dhammacari sukhaṁ seti asmim loka paramhi ca