Vers 177.
177.
Sandelig, nærige når ikke til de himmelske riger; heller ikke priser dårene gavmildhed. Men den vise glæder sig ved at give, og derved bliver han lykkelig i det hinsides.
na ve kadariya devalokam vajanti bala have nappasamsanti danam dhiro ca danam anumodamano ten’eva so hoti sukhi parattha
Vers 176.
176.
For en løgner, som har brudt den ene lov (sandfærdighed), som foragter det hinsides, findes der intet onde, han ikke kan gøre.
ekam dhammam atitassa musavadissa jantuno vitinnaparalokassa natthi papam akariyam
Vers 175.
175.
Svaner flyver ad solens bane; mennesker bevæger sig gennem luften ved psykiske kræfter; de vise føres bort fra verden efter at have besejret Mara og hans hær.
hamsadiccapathe yanti akase yanti iddhiya niyanti dhira lokamha jetva maram savahinim
Vers 174.
174.
Verden er blind; kun få har indsigt. Kun få, som fugle der slipper ud af nettet, når til lykkens riger.
andhabhuto ayam loko tanuk’ettha vipassati sakunto jalamutto’va appo saggaya gacchati