Vers 130.
130.
Alle skælver for vold; livet er kært for alle. Når man sætter sig i andres sted, bør man hverken dræbe eller få andre til at dræbe.
sabbe tasanti dandassa sabbesam jivitam piyam attanam upamam katva na haneyya na ghataye
Vers 129.
129.
Alle skælver for vold; alle frygter døden. Når man sætter sig i andres sted, bør man hverken dræbe eller få andre til at dræbe.
sabbe tasanti dandassa sabbe bhayanti muccano attanam upamam katva na haneyya na ghataye
Vers 128.
128.
Hverken i luften eller midt i havet, ej heller ved at gå ind i bjergkløfter, findes der noget sted i verden, hvor man ikke vil blive overvundet af døden.
na antalikkhe na samuddamajjhe na pabbatanam vivaram pavissa na vijjati so jagatippadeso yatthatthitam nappasahetha maccu
Vers 127.
127.
Hverken i luften eller midt i havet, ej heller ved at gå ind i bjergkløfter, findes der noget sted i verden, hvor man kan undslippe følgerne af onde handlinger.
na antalikkhe na samuddamajjhe na pabbatanam vivaram pavissa na vijjati so jagatippadeso yatthatthito muñceyya papakamma
Vers 126.
126.
Nogle fødes i livmoderen; de onde fødes i helvede; de fromme går til himlen; de pletfri går ind i Nirvana.
gabbham eke uppajjanti nirayam papakammino saggam sugatino yanti parinibbanti anasava
Vers 125.
125.
Som fint støv kastet mod vinden falder det onde tilbage på den tåbe, der krænker en uskyldig, ren og skyldfri person.
yo appadutthassa narassa dussati suddhassa popassa ananganassa tam’eva balam pacceti papam sukhumo rajo pativatam’va khitto
Vers 124.
124.
Hvis der ikke er noget sår på hånden, kan man endda bære gift i den. Gift påvirker ikke den, der er fri for sår. For den, der ikke gør ondt, findes der intet ondt.
panimhi ce vano na’ssa hareyya panina visam nabbanam visamanveti natthi papam akubbato
Vers 123.
123.
Ligesom en handelsmand med en lille eskorte og stor rigdom ville undgå en farlig rute, eller ligesom én, der ønsker at leve, undgår gift, således bør man undgå det onde.
vanijo’va bhayam maggam appasattho mahaddhano visam jivitukkamo’va papani parivajjaye
Vers 122.
122.
Tænk ikke let om det gode ved at sige: “Det vil ikke komme til mig.” Dråbe for dråbe fyldes vandkrukken. Ligeledes fylder den vise, lidt efter lidt, sig selv med godt.
mavamaññetha puññassa na mam tam agamissati udabindu nipatena udakumbho’pi purati purati dhiro puññassa thokathokam’pi acinam
Månebue, Hesselager