Tashi Delek !

Tashi Delek -
Velkommen til denne side om Ganden Nyengyu Buddhisme. Ganden Nyengyu er den øre-hviskede overleveringslinje fra Ganden, som blev grundlagt af den store Lama Tsongkhapa i det fjortende århundrede. Siden hed allerede ngalso.dk inden Lama Gangchens organisation skiftede navnet til ngalso.org og er dermed IKKE officielt tilknyttet Lama Gangchens organisation. Alle indlæg, sider osv. er derfor IKKE udtryk for officielle holdninger fra Gangchen Rinpoches organisation (de kan findes på ngalso.org).
Indlæg
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 196
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 195
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 194
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 193
Tradition versus Overleveringslinje
Denne hjemmeside følger Geluk-traditionen indenfor tibetansk buddhisme. En tradition kan defineres som et sæt af opfattelser eller syn (tawa), adfærd (tjøpa) og praksisser (gom, fortrolighedsgøre/ meditation). Belæringer indenfor en tradition har derfor samme verdenssyn, samme opfattelser, samme adfærd og samme praksis. Gelukpa (dge lugs pa)-traditionen er baseret på værkerne af Djey Tsongkapa (1357–1419), som etablerede en tydeligt nominalistisk buddhistisk tradition, der adskiller sig markant fra andre former for buddhistisk tænkning, ikke kun i Tibet, men også andre steder i den buddhistiske verden.
Inden for en tradition findes der så flere linjer af transmission eller overførsel, de såkaldte overleveringslinjer (lineage). Der er dermed forskelle i syn, adfærd og praksis mellem traditioner, men ikke mellem overleveringslinjer. Denne hjemmeside følger den Ørehviskede Overleveringslinje af Ganden (Ganden nyengyu), som startede med Djey Tsongkapa. Alle autentiske overleveringslinjer kan dog føres tilbage til Buddha. Den hedder det fordi den bliver givet videre mundtligt, så det er en lære der hviskedes fra øre til øre.
Vi kan tænke på en overleveringslinje som en flod: Vi vil gerne drikke ægte og rent vand, så vi skal vide, at det kommer fra en ren kilde, og at det på vej ned til os ikke er blevet forurenet. Flodens løb, indtil den når os, er overleveringslinjen. Vandets egenskaber, hvilken vandtype, hvor mange mineraler der er i osv. er traditionen.
Så findes der faktisk også en tredje ting: tilgangen. F.eks. Geshey Kelsang Gyatso og Lama Gangchen Rinpotjey er fra samme kilde, samme overleveringslinje, men har en forskellig tilgang i undervisningen. Man kan selvfølgelig altid diskutere hvornår noget bliver til en ny overleveringslinje eller en ny tradition.
Baseret på LMR
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 192
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 191
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 190
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 189
Dhp.XIV Buddhavagga. Buddha. Vers 188
"Indre fred er det mest solide fundament for verdensfred"









