Tradition versus Overleveringslinje

, , 0

Denne hjemmeside følger Geluk-traditionen indenfor tibetansk buddhisme. En tradition kan defineres som et sæt af opfattelser eller syn (tawa), adfærd (tjøpa) og praksisser (gom, fortrolighedsgøre/ meditation). Belæringer indenfor en tradition har derfor samme verdenssyn, samme opfattelser, samme adfærd og samme praksis. Gelukpa (dge lugs pa)-traditionen er baseret på værkerne af Djey Tsongkapa (1357–1419), som etablerede en tydeligt nominalistisk buddhistisk tradition, der adskiller sig markant fra andre former for buddhistisk tænkning, ikke kun i Tibet, men også andre steder i den buddhistiske verden.

Inden for en tradition findes der så flere linjer af transmission eller overførsel, de såkaldte overleveringslinjer (lineage). Der er dermed forskelle i syn, adfærd og praksis mellem traditioner, men ikke mellem overleveringslinjer. Denne hjemmeside følger den Ørehviskede Overleveringslinje af Ganden (Ganden nyengyu), som startede med Djey Tsongkapa. Alle autentiske overleveringslinjer kan dog føres tilbage til Buddha. Den hedder det fordi den bliver givet videre mundtligt, så det er en lære der hviskedes fra øre til øre.

Vi kan tænke på en overleveringslinje som en flod: Vi vil gerne drikke ægte og rent vand, så vi skal vide, at det kommer fra en ren kilde, og at det på vej ned til os ikke er blevet forurenet. Flodens løb, indtil den når os, er overleveringslinjen. Vandets egenskaber, hvilken vandtype, hvor mange mineraler der er i osv. er traditionen.

Så findes der faktisk også en tredje ting: tilgangen. F.eks. Geshey Kelsang Gyatso og Lama Gangchen Rinpotjey er fra samme kilde, samme overleveringslinje, men har en forskellig tilgang i undervisningen. Man kan selvfølgelig altid diskutere hvornår noget bliver til en ny overleveringslinje eller en ny tradition.

Baseret på LMR