Vers 160.
160.
Man er virkelig sin egen beskytter; hvem ellers kunne være ens beskytter? Når man har fuld kontrol over sig selv, opnår man et herredømme, som er svært at opnå.
atta hi attano natho ko hi natho paro siya attan’ava sudantena natham labhati dullabham
Vers 159.
159.
Man bør gøre det, man lærer andre at gøre; hvis man vil opdrage andre, bør man selv være velbehersket. Selvbeherskelse er sandelig vanskelig.
attanam ce tatha kayira yathaññamanusasati sudanto vata dammetha atta hi kira duddhamo
Vers 158.
158.
Man bør først grundfæste sig selv i det rette; først derefter bør man undervise andre. Således vil den vise ikke blive bebrejdet.
attanam eva pathamam patirupe nivesaye athaññam’anusaseyya na kilisseyya pandito
Vers 157.
157.
Hvis man holder sig selv kær, bør man våge over sig selv med flid. Den vise bør holde sig vågen under alle tre af nattens vagter (alle tre faser af ens liv).
attanam ce piyam jañña rakkheyya nam surakkhitam tinnam aññataram yamam patijaggeyya pandito
Vers 156.
156.
De, som i ungdommen ikke har levet det hellige liv eller ikke har formået at opnå rigdom, ligger og sukker over fortiden, som slidte pile (skudt fra) en bue.
acaritva brahmacariyam aladdha yobbane dhanam senti capatikhin’ava puranani anutthunam
Vers 155.
155.
De, som i ungdommen ikke har levet det hellige liv eller ikke har formået at opnå rigdom, hensygner som gamle traner i en dam uden fisk.
acaritva brahmacariyam aladdha yobbane dhanam jinnakoñc’ava jhayanti khinamacche’va pallale
Vers. 154
154.
O husbygger, du er set! Du skal ikke bygge dette hus igen. For dine spær er brudt, og din rygbjælke knust. Mit sind har nået det Ubetingede; jeg har opnået begærets ophør.
gahakaraka dittho’si puna geham na kahasi sabba te phasuka bhagga gahakutam visankhitam visankharagatam cittam tanhanam khayam ajjhaga
Vers 153.
153.
Gennem mange fødsler i samsara har jeg vandret forgæves og søgt husets (livets) bygmester. Gentagne fødsler er sandelig lidelse!
anekajati samsaram sandhavissam anibbisam gahakarakam gavesanto dukkha jati punappunam
Vers 152.
152.
Manden med ringe lærdom ældes som en okse. Han vokser kun i omfang, men hans visdom vokser ikke.
appassuta’yam puriso balivaddo’va jirati mamsani tassa vaddhanti pañña tassa na vaddhati
Vers 151.
151.
Selv prægtige kongelige vogne slides op, og også denne krop slides op. Men de Godes Dharma ældes ikke; således gør de Gode den kendt for de gode.
jiranti ve rajaratha sucitta atho sariram’pi jaram upeti satañca dhammo na jaram upeti santo have sabbhi pavedayanti