Vers 82.
082.
Ved at høre Læren bliver de vise fuldkommen rensede, som en dyb, klar og stille sø.
.
yatha’pi rahado gambhiro vippasanno anavilo evam dhammani sutvana vippasidanti pandita
.
Vers 82.
082.
Ved at høre Læren bliver de vise fuldkommen rensede, som en dyb, klar og stille sø.
.
yatha’pi rahado gambhiro vippasanno anavilo evam dhammani sutvana vippasidanti pandita
.
Vers 81.
081.
Ligesom en fast klippe ikke rystes af stormen, således påvirkes de vise ikke af ris eller ros.
.
selo yatha ekhagano vatena na samirati evam ninda pasamsasu na saminjanti pandita
.
Vers 80.
080.
Vandingsanlæg regulerer floderne; pilemagere retter pileskafter; tømrere former træet; de vise behersker sig selv.
.
udakam hi nayanti nettika usukara namayanti tejanam darum namayanti taccaka attanam damayanti pandita
.
Vers 79.
079.
Den, der drikker dybt af Dharmaen, lever lykkeligt med et roligt sind. Den vise mand glæder sig altid over Dharmaen, der blev gjort kendt af den Ædle (Buddha).
.
dhammapiti sukham seti vippasannena cetasa ariyappavedite dhamme sada ramati pandito
.
Vers 78.
078.
Omgås ikke onde kammerater; søg ikke de modbydeliges fællesskab. Omgås de gode venner; søg fornemme mænds fællesskab.
.
na bhaje papake mitte na bhaje purisadhame bhajetha mitte kalyane bhajetha purisuttame
.
Vers 77.
077.
Lad ham formane, instruere og lede dig væk fra dårlig adfærd; han er i sandhed elsket af de gode og afskyelig for de onde.
.
ovadeyyanusaseyya, asabbha ca nivaraye, satam hi so piyo hoti, asatam hoti appiyo
.
Vers 76.
Skulle man finde en mand, der påpeger ens fejl og som irettesætter en, så følg sådan en vis og skarpsindig person, som man ville følge en til en skjult skat. Det er altid bedre, og aldrig værre, at dyrke sådan en tilknytning.
.
nidhinam’va pavattaram yam passe vajjadassinam niggayha vadim medhavim tadisam panditam bhaje tadisam bhajamanassa seyyo hoti na papiyo
.
Vers 75.
Den ene sti er søgen efter verdslig gevinst, og en helt anden er vejen til Nirvana. Munken, som har en klar forståelse af dette – Buddhaens discipel – bliver ikke revet med af verdslig anerkendelse, men udvikler i stedet løsrivelse.
.
añña hi labhupanisa añña nibbanagamini evametam abhiññaya bhikkhu buddhassa savako sakkaram nabhinandeyya vivekamanubruhaye
.
Vers 74.
“Lad både lægmænd og munke mene, at det er gjort af mig. Lad dem i hvert arbejde, stort og småt, følge mig” — sådan er tåbens ambition; dermed øges hans lyst og stolthed.
.
mam eva kata maññantu gihi pabbajita ubho mame’va ativasa assu kiccakiccesu kismici iti balassa sankappo iccha mano ca vaddhati
.
Vers 73.
Tåben søger ufortjent omdømme, forrang blandt munke, autoritet over klostre og ære blandt husholdere.
.
asatam bhavanamiccheyya purekkharañca bhikkhusu avasesu ca issariyam puja parakulesu ca
.