Vers. 7
007.
Ligesom en storm vælter et svagt træ, overmander Mara mennesket, som lever for at forfølge fornøjelser, som er ukontrolleret i sine sanser, umådeholden med at spise, doven, og ugidelig.
.
subhanupassim viharantam indriyesu asamvutam bhojanamhi amattannum kusitam hinaviriyam tam ve pasahati maro vato rukkham’va dubbalam