Vers 77.
077.
Lad ham formane, instruere og lede dig væk fra dårlig adfærd; han er i sandhed elsket af de gode og afskyelig for de onde.
.
ovadeyyanusaseyya, asabbha ca nivaraye, satam hi so piyo hoti, asatam hoti appiyo
.
Vers 77.
077.
Lad ham formane, instruere og lede dig væk fra dårlig adfærd; han er i sandhed elsket af de gode og afskyelig for de onde.
.
ovadeyyanusaseyya, asabbha ca nivaraye, satam hi so piyo hoti, asatam hoti appiyo
.
Vers 76.
Skulle man finde en mand, der påpeger ens fejl og som irettesætter en, så følg sådan en vis og skarpsindig person, som man ville følge en til en skjult skat. Det er altid bedre, og aldrig værre, at dyrke sådan en tilknytning.
.
nidhinam’va pavattaram yam passe vajjadassinam niggayha vadim medhavim tadisam panditam bhaje tadisam bhajamanassa seyyo hoti na papiyo
.
Vers 75.
Den ene sti er søgen efter verdslig gevinst, og en helt anden er vejen til Nirvana. Munken, som har en klar forståelse af dette – Buddhaens discipel – bliver ikke revet med af verdslig anerkendelse, men udvikler i stedet løsrivelse.
.
añña hi labhupanisa añña nibbanagamini evametam abhiññaya bhikkhu buddhassa savako sakkaram nabhinandeyya vivekamanubruhaye
.
Vers 74.
“Lad både lægmænd og munke mene, at det er gjort af mig. Lad dem i hvert arbejde, stort og småt, følge mig” — sådan er tåbens ambition; dermed øges hans lyst og stolthed.
.
mam eva kata maññantu gihi pabbajita ubho mame’va ativasa assu kiccakiccesu kismici iti balassa sankappo iccha mano ca vaddhati
.
Vers 73.
Tåben søger ufortjent omdømme, forrang blandt munke, autoritet over klostre og ære blandt husholdere.
.
asatam bhavanamiccheyya purekkharañca bhikkhusu avasesu ca issariyam puja parakulesu ca
.
Vers 72.
072.
Tåben lærer kun ting der fører til sin egen ruin, for det kløver hans hoved og ødelægger hans medfødte godhed.
.
yavadeva anatthaya nattam balassa jayati hanti balassa sukkamsam muddhamassa vipatayam
.
Vers 71.
Sandelig, en begået ond gerning bærer ikke straks frugt, som mælk, der ikke bliver sur på én gang. Men ulmende følger den tåben som ild dækket af aske.
.
na hi papam katam kammam sajju khiram’va muccati dahantam balamanveti bhasmacchanno’va pavako
.
Vers 70.
Måned efter måned kan en tåbe spise sin mad med spidsen af et græsstrå, men han er stadig ikke en sekstendedel værd af dem, der har forstået Sandheden.
.
mase mase kusaggena balo bhunjetha bhojanam na so sankhatadhammanam kalam agghati solasim
.
Vers 69.
Så længe en ond gerning ikke er modnet, tror tåben, at den er sød som honning. Men når den onde gerning modnes, lider tåben.
.
madhu’va maññati balo yava papam na paccati yada ca paccati papam atha balo dukkham nigacchati
.