Ganden Nyengyu Buddhism

Vers 140.

140.

, eller huse ødelagt af ødelæggende ild; ved kroppens opløsning fødes den uvidende i helvede.

atha v’assa agarani aggi dahati pavako kayassa bheda duppañño nirayam so’papajjati

Vers 139.

139.

problemer med myndighederne eller alvorlige anklager, tab af slægtninge eller tab af rigdom,

rajato va upassaggam abbhakkanam va darunam parikkhayam va natinam bhoganam’va pabhanguram

Vers 138.

138.

skarp smerte eller ulykke, legemlig skade, alvorlig sygdom eller sindssyge,

vedanam pharusam janim sarirassa ca bhedanam garukam vapi abadham cittakkhepam va papune

Vers 137.

137.

Den, der udøver vold mod dem, der er ikke-voldelige, og krænker dem, der er uskyldige, vil snart rammes af én af disse ti tilstande:

yo dandena adandesu appadutthesu dussati dasannam aññataram thanam khippameva nigacchati

Vers 136.

136.

Når tåben begår onde handlinger, indser han ikke deres onde natur. Den uforstandige plages af sine egne handlinger, som én der brændes af ild.

atha papani kammani karam bālo na bujjhati sehi kammehi dummedho aggidaddho’va tappati

Vers 135.

135.

Ligesom en kohyrde driver kvæget på græs med en stav, således driver alderdom og død væsenernes livskraft (fra tilværelse til tilværelse).

yatha dandena gopalo gavo paceti gocaram evam jara ca maccu ca ayum pacenti paninam

Vers 134.

134.

Hvis du, som en sprukken gong, bringer dig selv til tavshed, har du nærmet dig Nirvana, for hævngerrighed findes ikke længere i dig.

sace neresi attanam kamso upahato yatha esa pattho’si nibbanam sarambho te na vijjati

Vers 133.

133.

Tal ikke hårdt til nogen, for dem, der tiltales sådan, kan svare igen. Vrede ord gør ondt, og gengældelse kan ramme dig.

m’avoca pharusam kañci vutta pativadeyyu’tam dukkha hi sarambhakatha patidanda phuseyyu’tam

Vers 132.

132.

Den, som selv søger lykke og ikke med vold undertrykker andre væsener, der også ønsker lykke, vil finde lykke herefter.

sukhakamani bhutani yo dandena na himsati attano sukhamesano pecca so labhate sukhaṁ

Vers 131.

131.

Den, som selv søger lykke, men med vold undertrykker andre væsener, der også ønsker lykke, vil ikke opnå lykke herefter.

sukhakamani bhutani yo dandena vihimsati attano sukhamesano pecca so na labhate sukhaṁ