Uddrag af en bel\u00e6ring af Alexander Berzin om karma og fri vilje:<\/p>\n\n\n\n
Karma er det sv\u00e6reste at forst\u00e5. N\u00e5r det forklares, f\u00e5r man ikke en line\u00e6r forklaring. Man f\u00e5r forskellige brikker af puslespillet, som man selv m\u00e5 s\u00e6tte sammen.<\/p>\n\n\n\n
Theravada har sin egen, ret anderledes opfattelse af karma. I Mahayana har vi Vaibhashika<\/em>-systemet, som stammer fra Vasubandhu og hans tekst Abhidharmakosha<\/em>. I sin kommentar modificerede han det og fremlagde en Sautantrika<\/em>-position, og i andre tekster \u00e6ndrede han det yderligere og gav en Cittamatra<\/em>-forklaring.<\/p>\n\n\n\n Derudover studerer tibetanere Asangas tekster, s\u00e5som Abhidharmasamuccaya<\/em>, som pr\u00e6senterer karma fra et Cittamatra<\/em>-synspunkt, men som ogs\u00e5 accepteres af Sautantrika<\/em> og Svatantrika-Madhyamika<\/em>. Og i de ikke-Gelug-skoler ogs\u00e5 af Prasangika-Madhyamika<\/em>. N\u00e5r vi kommer til Gelugpa-versionen af Prasangika-Madhyamika<\/em>, accepterer de noget, der ligner Vasubandhus Vaibhashika<\/em>-position, men tilpasset Prasangika<\/em>-forst\u00e5elsen af tomhed.<\/p>\n\n\n\n Karma har grundl\u00e6ggende to varianter: Den karma, der beror p\u00e5 sindet, mental karma, som svarer til den mentale faktor \u201ctilskyndelse\u201d. Derfor kaldes den tilskyndende karma<\/strong>. Det er en mental faktor, der bev\u00e6ger en prim\u00e6r bevidsthed og dens ledsagende mentale faktorer mod et objekt. Fordi det er en mental faktor, adskilles den fra energivinden eller lhung<\/em>, som udf\u00f8rer den samme funktion. Der findes alts\u00e5 en energivind, der bev\u00e6ger \u201cpakken\u201d af den prim\u00e6re bevidsthed\u2014lad os sige synsbevidstheden\u2014med alle dens ledsagende mentale faktorer s\u00e5som opm\u00e6rksomhed, koncentration, forstyrrende f\u00f8lelser og lignende hen mod et objekt.<\/p>\n\n\n\n Den anden form for karma beror enten p\u00e5 kroppen eller talen, alts\u00e5 en fysisk eller verbal karma. Denne er drevet af og baseret p\u00e5 den mentale karma, en tilskyndelse. Det er det, der driver kroppen eller talen til en handling. Dette kaldes tilskyndet karma<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Ud fra Asangas synspunkt er begge disse mentale tilskyndelser. Vasubandhu og Prasangika<\/em>-skolen har et lidt anderledes syn p\u00e5 den tilskyndede karma, hvor den faktisk anses som en form for energi. Hvis vi ser p\u00e5 Gyaltsab Djeys kommentar til Asanga, beskriver han det s\u00e5dan, at karma er som en magnet, mens sindet, kroppen eller talen er som et stykke jern. Karma er det, der med sin egen kraft bev\u00e6ger sindet mod et objekt. Det er ikke s\u00e5dan, at karma\u2014tilskyndelsen\u2014kommer f\u00f8rst, og derefter bev\u00e6ger sindet sig; det er det, der faktisk bev\u00e6ger sindet. Som en kraft i fysik. En mental kraft, og der er ogs\u00e5 en energi.<\/p>\n\n\n\n Vedr\u00f8rende det fysiske og verbale siger Vasubandhu og Prasangika<\/em>, at det snarere er en energi. Asanga siger, at begge dele\u2014b\u00e5de den tilskyndende og den tilskyndede karma\u2014er mentale faktorer. Theravada er enig i dette, nemlig at begge er mentale tilskyndelser.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor vigtigt at forst\u00e5, at karma slet ikke er en handling. Det er den motiverende tilskyndelse, der f\u00f8rer til en handling, s\u00e5 overs\u00e6ttelser af karma som \u201chandling\u201d er meget misvisende. Selvom \u201ckarma\u201d stammer fra roden kr<\/em>, \u201cat g\u00f8re\u201d, er det ikke selve handlingen, men \u201cg\u00f8reren\u201d, skaberen. Hvad g\u00f8r den? Den bringer sindet til et objekt eller kroppen og talen til en handling. Den s\u00e6dvanlige engelske gengivelse af en tilskyndelse som \u201cvolition\u201d og overs\u00e6ttelsen af karmiske handlinger til \u201cviljesbestemte handlinger\u201d er ogs\u00e5 misvisende. \u201cVolition\u201d antyder villen, fri vilje, alts\u00e5 noget t\u00e6t p\u00e5 intention. En tilskyndelse og en intention er dog to ret forskellige mentale faktorer.<\/p>\n\n\n\n Asanga definerer intention som \u00f8nsket om at besidde et \u00f8nsket f\u00e6nomen. Det er grundlaget for at p\u00e5begynde noget med gl\u00e6desfyldt vedholdenhed. F\u00e6nomenet kan her v\u00e6re objekter, sindstilstande eller handlinger. Gyaltsab Djey kommenterer, at intention er den mentale faktor, der retter sig mod et f\u00e6nomen, som man har t\u00e6nkt over, eller som man har en st\u00e6rk interesse i. Intention kan v\u00e6re \u00f8nsket om at m\u00f8de noget, som man tidligere har erkendt eller gjort\u2014alts\u00e5 noget, man har t\u00e6nkt p\u00e5 og \u00f8nsker at opleve igen. Eller \u00f8nsket om ikke at blive adskilt fra noget, som man aktuelt erkender eller er i gang med\u2014for eksempel intentionen om ikke at stoppe med at spise. Eller det kan v\u00e6re en st\u00e6rk interesse i noget, som man vil opn\u00e5s eller g\u00f8re i fremtiden\u2014som for eksempel intentionen om at g\u00e5 i biografen senere. Der kan s\u00e5ledes ikke v\u00e6re en intention om noget, hvis man ikke tidligere har t\u00e6nkt over det. Det viser, at vi m\u00e5 blive sikre p\u00e5 et f\u00e6nomen, f\u00f8r vi kan have en intention om det<\/p>\n\n\n\n En af de ting, der ofte modnes fra en karmisk eftersl\u00e6t, er netop denne intention\u2014\u00f8nsket om at g\u00f8re noget. Tilskyndelsen. Som derefter f\u00f8rer til intentionen. Og derfra opst\u00e5r en tilskyndelse til at g\u00f8re det. Det er ikke en tilskyndelse til at g\u00f8re det i sig selv, men en tilskyndelse, der bringer os ind i handlingen. Det, der modnes fra karma, er \u00f8nsket om at g\u00f8re noget\u2014alts\u00e5 en intention. Og ud fra dette opst\u00e5r en tilskyndelse, der faktisk bringer sindet og, p\u00e5 baggrund af dette, kroppen og talen ind i en handling, baseret p\u00e5 den intention.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Vasubandhu er der en intention i hvert \u00f8jeblik af erkendelse. Men han fasts\u00e6tter ikke, som Asanga og Gyaltsab Djey g\u00f8r, at intention n\u00f8dvendigvis m\u00e5 v\u00e6re noget, der er blevet t\u00e6nkt over og man har forvisset sig om p\u00e5 forh\u00e5nd\u2014noget man er blevet sikker p\u00e5. Men alt har en intention. Hvis jeg k\u00f8rer bil og rammer nogen, havde jeg s\u00e5 den intention? Det er en st\u00f8rre diskussion, men du havde intentionen om at k\u00f8re. Man har altid en intention om noget, ellers ville man ikke g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n Alexander Berzin, Karma and free will, class 1<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Uddrag af en bel\u00e6ring af Alexander Berzin om karma og fri vilje: Karma er det sv\u00e6reste at forst\u00e5. N\u00e5r det forklares, f\u00e5r man ikke en line\u00e6r forklaring. Man f\u00e5r forskellige brikker af puslespillet, som man selv m\u00e5 s\u00e6tte sammen. Theravada har sin egen, ret anderledes opfattelse af karma. I Mahayana\u2026<\/p>\n