{"id":3124,"date":"2026-03-30T16:38:06","date_gmt":"2026-03-30T14:38:06","guid":{"rendered":"https:\/\/ngalso.dk\/?page_id=3124"},"modified":"2026-03-30T16:38:26","modified_gmt":"2026-03-30T14:38:26","slug":"kong-milindas-spoergsmaal","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ngalso.dk\/en\/kong-milindas-spoergsmaal\/","title":{"rendered":"Kong Milindas sp\u00f8rgsm\u00e5l"},"content":{"rendered":"

Milindapa\u00f1h\u0101<\/em><\/p>\n\n\n\n

Milindapa\u00f1ha (bogstaveligt: Milindas sp\u00f8rgsm\u00e5l) er en interessant buddhistisk tekst, idet den er det f\u00f8rste historiske bevis p\u00e5 dialog mellem \u00f8stlig og vestlig filosofi.<\/p>\n\n\n\n

T.W. Rhys Davids var den f\u00f8rste til at overs\u00e6tte teksten til engelsk. Han mente, at Kong Milindas sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/em> var et af de st\u00f8rste v\u00e6rker i indisk prosa \u2013 og faktisk den bedste bog i sin genre i hele verden p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Milindapa\u00f1ha stammer fra engang mellem 100 f.Kr. og 200 e.Kr. Den beretter om en dialog mellem den indiske buddhistiske vismand N\u0101gasena og den indo-gr\u00e6ske konge Menander I (Pali: Milinda) fra det 2. \u00e5rhundrede f.Kr. I Milindapanha stiller kongen en r\u00e6kke vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som N\u00e0gasena besvarer med livlige og ofte geniale svar.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Teksten<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Milindapa\u00f1h\u0101 er ikke en del af Tipitakaen og betragtes kun som kanonisk i burmesisk buddhisme, inkluderet som en del af bogen Khuddaka Nik\u0101ya. En forkortet version er inkluderet som en del af kinesiske Mah\u0101y\u0101na-overs\u00e6ttelser af kanonen. Milindapa\u00f1ha betragtes ikke som kanonisk af thailandsk eller srilankansk buddhisme, p\u00e5 trods af at den overlevende Therav\u0101da-tekst er skrevet i singalesisk skrift. I dette omr\u00e5de bliver teksten dog h\u00f8jt anset som en vigtig autoritet. Det er m\u00e5ske det eneste v\u00e6rk uden for kanonen \u2013 bortset fra de gamle kommentarer \u2013 som den store buddhistiske kommentator \u0100cariya Buddhaghosa henviser til. Han citererer Milindapa\u00f1h\u0101 som en autoritet i Hans Visuddhimagga <\/em>og kommentarer p\u00e5 pali-kanonen. Sammen med Tipi\u1e6daka blev pali-versionen overleveret til Burma og Thailand. Det er m\u00e5ske ironisk, at selv om Milindapa\u00f1h\u0101<\/em> har opn\u00e5et en s\u00e5 fremtr\u00e6dende position i den Therav\u0101da-buddhistiske verden, at dets oprindelse meget vel kan spores tilbage til en ikke-Therav\u0101da-skole, som i det v\u00e6sentlige holdt sig til den samme l\u00e6re og disciplin (dhamma-vinaya<\/em>), som den der freml\u00e6gges i pali-kanonen. De geografiske henvisninger i v\u00e6rket antyder, at det blev sammensat, enten som helhed eller i sine kernekapitler, i Nordvestindien, m\u00e5ske i Kashmir eller Punjab. Sarv\u0101stiv\u0101da-skolen, en tidlig rival til den gamle Therav\u0101da, vides at have blomstret i Gandh\u0101ra og Kashmir i den periode, som Milindapanha<\/em> normalt henf\u00f8res til, og det er derfor t\u00e6nkeligt, at v\u00e6rket har sine r\u00f8dder i denne tidlige buddhistiske skole. Intet kan dog fastsl\u00e5s med sikkerhed i denne henseende, og under alle omst\u00e6ndigheder er Milindapanha<\/em> p\u00e5 ingen m\u00e5de sekterisk, men udtrykker for st\u00f8rstedelens vedkommende det f\u00e6lles buddhistiske program, der forenede de forskellige tidlige skoler.<\/p>\n\n\n\n

Det er generelt accepteret af forskere, at v\u00e6rket er sammensat, dvs. at kerneteksten senere blev udvidet af adskillige andre forfattere efter det sp\u00f8rgsm\u00e5l-og-svar-m\u00f8nster, der blev etableret i de tidlige b\u00f8ger. Den version, der eksisterer i dag, er meget lang og det inkonsekvente forfatterskab g\u00f8r det sandsynligt, at de senere kapitler (fra \u201cDilemmaerne\u201d og frem) er blevet tilf\u00f8jet senere. Der findes en kinesisk version af teksten med titlen Sutraen om munken N\u0101gasena<\/em> som blev oversat engang under det \u00f8stlige Jin-dynasti (317-420). Den st\u00f8tter id\u00e9en at resten er blevet tilf\u00f8jet senere, fordi den kun svarer til de f\u00f8rste tre dele af den nuv\u00e6rende version. Den tidligste del af teksten menes at v\u00e6re skrevet mellem 100 f.Kr. og 200 e.Kr. Der er dog ikke konsensus om et sted, hvor Nagasenas forfatterskab kan siges at slutte og andres forfatterskab begynder, og dette er heller ikke blevet opfattet som en vigtig forskel af monastiske l\u00e6rde. Teksten kan oprindeligt v\u00e6re skrevet p\u00e5 sanskrit; Oskar von Hin\u00fcber antyder, baseret p\u00e5 den kinesisk overs\u00e6ttelse samt nogle unikke konceptualiseringer i teksten, at tekstens originalsprog kan have v\u00e6ret Gandhari. Bortset fra den srilankanske pali-udgave og dens derivater kendes der dog ingen andre kopier.<\/p>\n\n\n\n

Det \u00e6ldste manuskript af pali-teksten blev kopieret i 1495 e.Kr. Baseret p\u00e5 referencer i selve teksten er betydelige dele af teksten g\u00e5et tabt, hvilket g\u00f8r Milindapanha <\/em>til den eneste pali-tekst, der vides at v\u00e6re blevet overleveret som ufuldst\u00e6ndig.<\/p>\n\n\n\n

Milinda optr\u00e6der i v\u00e6rket som en kongelig filosof, der gennem logiske tilbagevisninger har nedbrudt l\u00e6res\u00e6tningerne fra de forskellige indiske religi\u00f8se tankeskoler, som han m\u00f8der i sit rige. Disse f\u00f8res (anakronistisk) tilbage til de \u201cseks k\u00e6tterske l\u00e6rere\u201d fra Buddhas samtid. Hans unders\u00f8gelser synes ikke at v\u00e6re drevet af kynisme, men af en dyb t\u00f8rst efter sandhed.<\/p>\n\n\n\n

Dialogerne b\u00e6rer slet ikke pr\u00e6g af debatter: der er ikke tale om strid om sejren mellem rivaliserende disputanter. De har heller ikke karakter af den sokratiske dialog, det vil sige en metodisk s\u00f8gen efter sandhed gennem en gradvis f\u00e6lles unders\u00f8gelse. Snarere stilles sp\u00f8rgsm\u00e5lene n\u00e6sten tilf\u00e6ldigt \u2013 deres eneste sammenbindende princip er behovet for at l\u00f8se g\u00e5der i buddhistiske l\u00e6res\u00e6tninger \u2013 og svarene flyder i \u00e9n retning, fra munken til kongen, underst\u00f8ttet af den uangribelige autoritet af Buddhas ord.<\/p>\n\n\n\n

Indhold<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Indholdet af Milindapa\u00f1h\u0101<\/em> er:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Baggrundshistorie<\/li>\n\n\n\n
  2. Sp\u00f8rgsm\u00e5l om s\u00e6rlige karakteristika (Karakteristika af opm\u00e6rksomhed og visdom, af visdom, af kontakt, af f\u00f8lelse, af opfattelse, af vilje, af bevidsthed, \u00a0af anvendt t\u00e6nkning, af vedvarende t\u00e6nkning osv.)<\/li>\n\n\n\n
  3. Sp\u00f8rgsm\u00e5l til afsk\u00e6ring af forvirring (transmigration og genf\u00f8dsel, sj\u00e6len, manglende frig\u00f8relse fra onde gerninger, samtidig opst\u00e5en p\u00e5 forskellige steder, at g\u00f8re ondt bevidst og ubevidst osv.)<\/li>\n\n\n\n
  4. Sp\u00f8rgsm\u00e5l om dilemmaer: taler om flere g\u00e5der, og disse g\u00e5der blev fordelt i 82 dilemmaer.<\/li>\n\n\n\n
  5. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l l\u00f8st ved inferens<\/li>\n\n\n\n
  6. Diskuterer askesens s\u00e6rlige kvaliteter<\/li>\n\n\n\n
  7. Sp\u00f8rgsm\u00e5l om sammenligninger<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Kong Menander I<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Menander I Soter (\u039c\u03ad\u03bd\u03b1\u03bd\u03b4\u03c1\u03bf\u03c2 \u03a3\u03c9\u03c4\u03ae\u03c1, bogstaveligt: Menander Frelseren), undertiden kaldet Menander den Store, var en indo-gr\u00e6sk konge. Han regerede ca. 165\/155 \u2013 130 f.Kr., og administrerede et stort territorium i de nordvestlige regioner af det indiske subkontinent og Centralasien. Menander er kendt for at v\u00e6re blevet en beskytter af gr\u00e6sk-buddhismen og betragtes som den st\u00f8rste og mest kendte af de indo-gr\u00e6ske konger.<\/p>\n\n\n\n

    Menander blev f\u00f8dt i en gr\u00e6sk familie. En kilde angiver, at hans f\u00f8dested var en landsby kaldet Kalasi, p\u00e5 \u00f8en Alasanda, der st\u00f8der op til Alexandria-af-Kaukasus (nutidens Bagram, Afghanistan), men en anden angiver, at det var n\u00e6r Sagala (nutidens Sialkot i Punjab, Pakistan). Hans territorier d\u00e6kkede Baktrien (nutidens Balkh-provins) og strakte sig til nutidens Khyber Pakhtunkhwa og Punjab. Gnaeus Pompeius Trogus og Justin kalder ham konge af Indien. If\u00f8lge Plutarch var han konge af Baktrien, og Strabo inkluderer ham blandt de baktrisk-gr\u00e6ske erobrere.<\/p>\n\n\n\n

    Baktrien blev grundlagt af Alexander den Store, og svarer til store dele af det nuv\u00e6rende Afghanistan. Den baktriske konge Demetrios (ca. 189\u2013167 f.Kr.) overtog magten netop som det indiske Maurya-rige var ved at bryde sammen. Demetrios besluttede at udnytte situationen til sin fordel, og i en vellykket milit\u00e6r kampagne overtog han Gandh\u0101ra, Punjab og Indusdalen og etablerede sin hovedstad i Taksila. Da Demetrios foretrak at fokusere p\u00e5 sine milit\u00e6re erobringer, overlod han administrationen af sine omr\u00e5der til statholdere fra sin egen familie. Omkring \u00e5r 180 f.Kr. havde baktrierne fuld kontrol over det \u00f8stlige Punjab og Avanti og truede endda Magadhas hovedstad P\u0101\u1e6daliputra. Ikke l\u00e6nge efter opstod der dog splid blandt de gr\u00e6ske satrapper, hvilket f\u00f8rte til opdelingen af det baktriske rige i to rivaliserende konged\u00f8mmer: et vestligt gr\u00e6sk rige, der omfattede selve Baktrien og dets satellitter, og et \u00f8stligt gr\u00e6sk rige best\u00e5ende af Punjab, Gandh\u0101ra og Kapisa. Menander, som i sine yngre dage havde v\u00e6ret generalen, der hjalp Demetrius II Nicator, den seleukidiske konge, under de seleukidisk-partiske krige og som belejrede P\u0101\u1e6daliputra, blev hersker over det \u00f8stlige gr\u00e6ske rige efter den f\u00f8rste \u00f8stlige hersker, Apollodotus I\u2019s d\u00f8d (ca. 167\u2013163 f.Kr.).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

    Fra Hindu Kush udvidede han sit kongerige til Gandhara og m\u00e5ske Kashmir. Efter at have erobret Punjab, s\u00e5 langt som Taksila og Sagala, etablerede han et imperium, der strakte sig fra Kabul-floden i vest til Ravi-floden i \u00f8st og fra Swat-floddalen i nord til Arachosia (Helmand-provinsen). Hans hovedstad formodes at have v\u00e6ret Sagala, en velst\u00e5ende by i det nordlige Punjab. Den gr\u00e6ske geograf Strabo skrev, at han “erobrede flere stammer end Alexander den Store”. Gamle indiske forfattere indikerer, at han muligvis iv\u00e6rksatte ekspeditioner sydp\u00e5 til Rajputana (Rajasthan, Gujarat og Sindh) og det centrale Indien (Gujarat og Malwa) og s\u00e5 langt \u00f8stp\u00e5 ned ad Ganges-floddalen som Pataliputra (Patna). If\u00f8lge Apollodorus af Artemita, som citeret af Strabo, blev de baktriske-gr\u00e6keres erobring af Indien hovedsageligt udf\u00f8rt af Menander.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

    Et stort antal af Menanders m\u00f8nter er blevet fundet (s\u00e5 langt v\u00e6k som Storbritannien), hvilket vidner om b\u00e5de den blomstrende handel og hans riges lange levetid. Pr\u00e6cise datoer for hans regeringstid, s\u00e5vel som hans oprindelse, er dog stadig ukendte. Menander var ogs\u00e5 en beskytter af buddhismen. Efter sin d\u00f8d i 130 f.Kr. blev han efterfulgt af sin kone Agathocleia (muligvis datter af Agathocles), der regerede som regent for hans s\u00f8n Strato I. Buddhistisk tradition fort\u00e6ller, at han overdrog sit kongerige til sin s\u00f8n og trak sig tilbage fra verden, men Plutarch siger, at han d\u00f8de i lejren under en milit\u00e6rkampagne, og at hans jordiske rester blev fordelt ligeligt mellem byerne for at blive indviet i monumenter, sandsynligvis stupaer, over hele hans rige.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

    Attisk Tetradrachme af Menander I i gr\u00e6sk-baktrisk stil (Alexandria-Kapisa m\u00f8ntanstalt).<\/p>\n\n\n\n

    Forside: Menander kaster et spyd.<\/p>\n\n\n\n

    Bagside: Athena med torden. Gr\u00e6sk legende: \u0392\u0391\u03a3\u0399\u039b\u0395\u03a9\u03a3 \u03a3\u03a9\u03a4\u0397\u03a1\u039f\u03a3 \u039c\u0395\u039d\u0391\u039d\u0394\u03a1\u039f\u03a5 (BASILEOS SOTEROS MENANDROU), “Af Kong Menander, Frelseren”.<\/p>\n\n\n\n

    Menander og buddhismen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    If\u00f8lge traditionen omfavnede Menander den buddhistiske tro, som beskrevet i Milindapanha.<\/em> Milindapanhas <\/em>stil kan have v\u00e6ret p\u00e5virket af Platons dialoger. Menander beskrives som konstant ledsaget af en elitegarde p\u00e5 500 gr\u00e6ske (Yonaka\/Yavana) soldater, og to af hans r\u00e5dgivere hedder Demetrius og Antiochus. Ordet Yona p\u00e5 pali og prakriterne, og den analoge Yavana p\u00e5 sanskrit, blev brugt i det gamle Indien til at betegne gr\u00e6sktalende. Yona og Yavana er translitterationer af det gr\u00e6ske ord for “ionere”, som sandsynligvis var de f\u00f8rste gr\u00e6kere, der var kendt i Indien.<\/p>\n\n\n\n

    I Milindapanha<\/em> introduceres Menander som:<\/p>\n\n\n\n

    \u201dKonge af byen Euthymedia i Indien, Milinda ved navn, l\u00e6rd, veltalende, vis og dygtig; og en trofast og rettidig overholder af alle de forskellige aktiviteter af hengivenhed og ceremoni om fortid, nutid og fremtid, som hans egne hellige hymner p\u00e5b\u00f8d. Mange var de kunstarter og videnskaber, han kendte – hellig tradition og verdslig lov; S\u00e2nkhya-, Yoga-, Ny\u00e2ya- og Vaisheshika-systemerne inden for filosofi; aritmetik; musik; medicin; de fire Vedaer, Pur\u00e2naerne og Itih\u00e2saerne; astronomi, magi, \u00e5rsagssammenh\u00e6ng og magiske besv\u00e6rgelser; krigskunsten; poesi; formidling med \u00e9t ord, hele de nitten. Som stridspartner var han sv\u00e6r at matche, endnu sv\u00e6rere at overvinde; den anerkendte overlegne af alle grundl\u00e6ggerne af de forskellige tankeskoler. Og ligesom i visdom, s\u00e5 ogs\u00e5 i kropsstyrke, hurtighed og tapperhed fandtes der ingen, der kunne m\u00e5le sig med Milinda i hele Indien. Han var ogs\u00e5 m\u00e6gtig i rigdom og velstand, og antallet af hans v\u00e6bnede h\u00e6re kendte ingen ende.\u201d (Overs\u00e6ttelse af T. W. Rhys Davids, 1890)<\/p>\n\n\n\n

    Buddhistisk tradition beretter, at Menander efter sine samtaler med N\u0101gasena antog den buddhistiske tro:<\/p>\n\n\n\n

    “M\u00e5 den \u00e6rv\u00e6rdige N\u00e2gasena acceptere mig som en st\u00f8tte af troen, som en sand konvertit fra i dag og fremefter, s\u00e5 l\u00e6nge livet varer!”<\/p>\n\n\n\n

    Trods hans mange succeser kan Menanders sidste \u00e5r have v\u00e6ret fyldt med endnu en borgerkrig, denne gang mod Zoilos I, der regerede i Gandhara. Dette indikeres af det faktum, at Menander sandsynligvis overpr\u00e6gede en Zoilos-m\u00f8nt. Milindapanha<\/em> kan muligvis underst\u00f8tte ideen om, at Menanders position var usikker, da den beskriver ham som v\u00e6rende p\u00e5 en m\u00e5de presset ind i et afgr\u00e6nset territorium af adskillige fjender:<\/p>\n\n\n\n

    Efter deres lange diskussion spurgte Nagasaka sig selv: \u201dSelvom kong Milinda er tilfreds, viser han ingen tegn p\u00e5 at v\u00e6re tilfreds”. Menander svarer: “Som en l\u00f8ve, dyrenes konge, n\u00e5r han s\u00e6ttes i et bur, selvom det var af guld, stadig vender udad, lever jeg ogs\u00e5 som herre i huset, men forbliver vendt udad. Men hvis jeg skulle g\u00e5 hjemmefra og blive hjeml\u00f8s, ville jeg ikke leve l\u00e6nge, \u200b\u200bs\u00e5 mange er mine fjender”.<\/p>\n\n\n\n

    \u2014 Citeret i Bopearachchi, Milindapanha<\/em>, Bog III, Kapitel 7<\/p>\n\n\n\n

    Den buddhistiske tradition h\u00e6vder, at han abdicerede og blev efterfulgt af sin s\u00f8n:<\/p>\n\n\n\n

    “Og bagefter, idet han n\u00f8d den \u00c6ldstes visdom, overdrog han sit kongerige til sin s\u00f8n, og opgav huslivet til fordel for den husl\u00f8se tilstand, voksede i indsigt og opn\u00e5ede selv Arhat-status!”<\/p>\n\n\n\n

    Der er dog kun lidt udover dette testamente, der tyder p\u00e5, at Menander faktisk abdicerede til fordel for sin s\u00f8n. Baseret p\u00e5 numismatiske beviser mente William Tarn, at han faktisk d\u00f8de og efterlod sin kone Agathocleia til at regere som regent, indtil hans s\u00f8n Strato kunne regere ordentligt i hans sted. Trods succesen af hans regeringstid er det tydeligt, at hans “l\u00f8st h\u00e6ngende” imperium efter hans d\u00f8d splittedes i en r\u00e6kke indo-gr\u00e6ske efterf\u00f8lgerkongeriger af forskellig st\u00f8rrelse og stabilitet.<\/p>\n\n\n\n

    Hans arv som buddhistisk Arhat n\u00e5ede den gr\u00e6sk-romerske verden. Plutarch n\u00e6vner Menander som et eksempel p\u00e5 velvilligt styre, idet han stiller ham i kontrast til upopul\u00e6re tyranner som Dionysius, og forts\u00e6tter med at sige, at hans underlagte byer k\u00e6mpede om \u00e6ren af \u200b\u200bhans begravelse. Han skriver: “Men da en vis Menander, der havde regeret n\u00e5digt over baktrierne, senere d\u00f8de i lejren, fejrede byerne ganske vist f\u00e6lles hans begravelser; men da der kom en uenighed om hans relikvier, blev de til sidst vanskeligt bragt til enighed om, at hans aske skulle fordeles, alle skulle b\u00e6re en ligelig andel, og de skulle alle rejse monumenter for ham.” (Moralia: Praecepta gerendae reipublicae<\/em> 28.6).<\/p>\n\n\n\n

    Efter Menander I\u2019s regeringstid afbildede Strato I og adskillige efterf\u00f8lgende indo-gr\u00e6ske herskere sig selv eller deres gr\u00e6ske guddomme med mudraer: med h\u00f8jre h\u00e5nd dannede de en symbolsk gestus identisk med vitarka<\/em>-mudraen (tommel- og pegefingre forbundet med hinanden, med de andre fingre strakt ud), som i buddhismen betegner overf\u00f8rslen af \u200b\u200bBuddhas L\u00e6re. Samtidig, lige efter Menanders d\u00f8d, begyndte adskillige indo-gr\u00e6ske herskere ogs\u00e5 at anvende pali-titlen \u2019Dharmikasa\u2019<\/em> p\u00e5 deres m\u00f8nter, hvilket betyder “tilh\u00e6nger af Dharma”. Alt i alt synes Menanders konvertering til buddhisme, foresl\u00e5et af Milindapanha<\/em>, at have udl\u00f8st brugen af \u200b\u200bbuddhistisk symbolik i en eller anden form p\u00e5 m\u00f8nterne hos n\u00e6sten halvdelen af \u200b\u200bde konger, der efterfulgte ham. Is\u00e6r alle de konger efter Menander, der er registreret for at have regeret i Gandhara (bortset fra den lidet kendte Demetrius III), udviser buddhistisk symbolik i en eller anden form.<\/p>\n\n\n\n

    Menander kan have bidraget til buddhismens udbredelse i Centralasien. Selvom buddhismens spredning til Centralasien og Nordasien normalt forbindes med kushanerne et \u00e5rhundrede eller to senere, er der en mulighed for, at den kan v\u00e6re blevet introduceret til disse omr\u00e5der fra Gandhara endnu tidligere, i Demetrius’ og Menanders tid.<\/p>\n\n\n\n

    \u00c6rv\u00e6rdige Nagasena<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    If\u00f8lge Oskar von Hin\u00fcber er kong Menander en faktisk historisk figur, mens Bhikkhu Nagasena ellers er ukendt. Teksten indeholder anakronismer, og dialogen mangler tegn p\u00e5 gr\u00e6sk indflydelse, men kan i stedet spores tilbage til Upanisaderne.<\/p>\n\n\n\n

    N\u0101gasena var en sarv\u0101stiv\u0101da-buddhistisk vismand, der levede omkring \u00e5r 150 f.Kr. If\u00f8lge pali-beretninger blev han f\u00f8dt ind i en brahmin-familie i Himalaya og var velbevandret i Vedaerne i en tidlig alder. Han konverterede dog senere til buddhismen. Teksten n\u00e6vner, at Nagasena l\u00e6rte Tripi\u1e6daka under den gr\u00e6ske buddhistiske munk Dhammarakkhita fra Asoka \u0100r\u0101ma n\u00e6r P\u0101taliputta (moderne Patna). Han n\u00e5ede ogs\u00e5 Oplysning og blev en Arhat under hans vejledning.<\/p>\n\n\n\n

    Andre personligheder, der n\u00e6vnes i teksten, er N\u0101gasenas far So\u00f1uttara, hans l\u00e6rere Rohana, Assagutta fra Vattaniya og en anden l\u00e6rer ved navn \u0100yup\u0101la fra Sankheyya n\u00e6r S\u0101gala.<\/p>\n\n\n\n

    Der findes en indo-kinesisk tradition om, at Nagasena bragte den f\u00f8rste repr\u00e6sentation af Buddha, Smaragdbuddhaen, til Thailand. If\u00f8lge denne legende skulle Smaragdbuddhaen v\u00e6re blevet skabt i Indien i 43 f.Kr. af Nagasena i byen P\u0101taliputta.<\/p>\n\n\n\n

    Nagasena er ikke kendt gennem andre kilder end Milindapanha<\/em> og denne legende.<\/p>\n\n\n\n

    N\u0101gasena er en af \u200b\u200bde atten Arhats inden for Mahayana-buddhismen. Hans traditionelle tekstilafbildning viser ham med en khakkhara<\/em> i sin h\u00f8jre h\u00e5nd og en vase i sin venstre. En khakkhara <\/em>(sanskrit: \u0916\u0915\u094d\u0916\u0930; tibetansk: \u0f60\u0f41\u0f62\u0f0b\u0f42\u0f66\u0f72\u0f63, THL: khar sil), er en stav med metalringe, der traditionelt b\u00e6res af buddhistiske munke, is\u00e6r i \u00f8stasiatisk buddhisme. Oprindeligt brugt som en st\u00f8jmager til at annoncere en munks tilstedev\u00e6relse og skr\u00e6mme dyr v\u00e6k, blev den tilpasset til brug som et rytmisk instrument under sang og Sutra-recitation og til brug som et v\u00e5ben. Den er ogs\u00e5 kendt som en “tigertinstav” (kinesisk: \u864e\u932b; pinyin: H\u01d4 x\u012b) p\u00e5 grund af dens traditionelle brug til at fordrive rovdyr.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

    “Nagasena Arhat” er det 12. maleri i en serie p\u00e5 16 Aarhats (Lohan) udf\u00f8rt af Guanxiu i det 9. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

    Mere moderne statuer viser ofte en skaldet, \u00e6ldre munk, der kl\u00f8r sig i \u00f8ret med en pind for at symbolisere renselse af h\u00f8resansen. En tilh\u00e6nger af buddhismen b\u00f8r undg\u00e5 at lytte til sladder og andet vr\u00f8vl, s\u00e5 de altid er forberedt p\u00e5 at h\u00f8re sandheden.<\/p>\n\n\n\n

    Karmisk forbindelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Da Kassapa Buddhas l\u00e6re blev udbredt, opholdt et stort antal munke sig i et kloster n\u00e6r Gangesfloden. En morgen, mens en ordineret munk fejede klosterets g\u00e5rdsplads, bad han en novice om at b\u00e6re en bunke affald v\u00e6k. Novicen gik videre med sine egne g\u00f8rem\u00e5l, som om han ikke havde h\u00f8rt ordren. Munken gentog ordren anden og tredje gang, men novicen ignorerede den stadig. S\u00e5 slog munken novicen med skaftet af kosten. Novicen blev bange og begyndte at gr\u00e6de, mens han bar affaldet v\u00e6k, og han fremsatte sin f\u00f8rste aspiration: \u201cM\u00e5 jeg ved denne fortjenstfulde handling, hvor jeg b\u00e6rer affaldet v\u00e6k, i alle mine fremtidige genf\u00f8dsler indtil jeg opn\u00e5r Nirvana, v\u00e6re af stor styrke og glans som middagssolen.\u201d Efter at have b\u00e5ret affaldet v\u00e6k gik han til Ganges-floden for at vaske sig, og da han s\u00e5 b\u00f8lgernes kraft, fremsatte han sin anden aspiration: \u201cM\u00e5 jeg i alle mine fremtidige genf\u00f8dsler indtil jeg opn\u00e5r Nirvana v\u00e6re hurtig til at sige det rette og overvinde alt, som disse b\u00f8lger.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Munken, der havde sl\u00e5et novicen, gik ogs\u00e5 til Ganges-flodenfor at vaske sig. Han h\u00f8rte novicens aspiration og t\u00e6nkte: \u201cHvis han, som blot blev tilskyndet af mig, kan have s\u00e5danne h\u00e5b, hvad kan jeg s\u00e5 ikke opn\u00e5!\u201d og fremsatte f\u00f8lgende aspiration: \u201cM\u00e5 jeg i alle mine fremtidige genf\u00f8dsler indtil jeg opn\u00e5r Nirvana v\u00e6re hurtig til at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5l og overvinde alt som disse b\u00f8lger; og m\u00e5 jeg hurtigt kunne udrede og forklare alle svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, som denne unge mand stiller mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    I hele perioden mellem Kassapa Buddha og hans efterf\u00f8lger Gautama Buddha vandrede munken og novicen fra tilv\u00e6relse til tilv\u00e6relse blandt guder og mennesker. Det siges, at Gautama Buddha s\u00e5 disse to og forudsagde: \u201cFem hundrede \u00e5r efter at jeg har opn\u00e5et fuldst\u00e6ndig Nirvana, vil disse to genopst\u00e5, og ved at udrede sp\u00f8rgsm\u00e5l og lignelser vil de g\u00f8re Dharma og disciplinen klar.\u201d Novicen blev til kong Milinda, og munken blev den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena.<\/p>\n\n\n\n

    Baggrund til sp\u00f8rgsm\u00e5lene<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Milinda var en l\u00e6rd, der mestrede sin tids kunst og videnskab. Han havde et unders\u00f8gende sind og ops\u00f8gte ledere af forskellige tankeskoler og stillede dybtg\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l om metafysik. Han fik aldrig fuldt ud tilfredsstillende svar fra nogen af de asketer eller brahminer, han ops\u00f8gte, og i fortvivlelse sagde han: \u201cIndien er sandelig tomt, Indien er virkelig tomt! Der findes ingen asket eller brahmin, som kan tale med mig og fjerne min tvivl.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    P\u00e5 dette tidspunkt levede mange Arhats p\u00e5 den Beskyttede H\u00f8jslette p\u00e5 en skr\u00e5ning i Himalaya. En af dem, den \u00e6rv\u00e6rdige Assagutta, h\u00f8rte med sine overnaturlige evner kongens udsagn. Han samlede munkeordenen og spurgte: \u201c\u00c6rv\u00e6rdige, findes der nogen munk, som er i stand til at tale med kong Milinda og fjerne hans tvivl?\u201d Munkene forblev tavse, selv efter at sp\u00f8rgsm\u00e5let blev stillet anden og tredje gang. Den \u00e6rv\u00e6rdige Assagutta sagde: \u201c\u00c6rv\u00e6rdige, i De Treogtredive Guders Rige findes der en bolig ved navn Ketumat\u012b \u00f8st for Vejayanta. En ung Deva ved navn Mah\u0101sena bor der. Han er i stand til at tale med denne konge og fjerne hans tvivl.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Arhatsene viste sig derfor i De Treogtredive Guders Rige og spurgte Sakka, lederen af guderne om hj\u00e6lp. Sakka ops\u00f8gte Mah\u0101sena og bad ham om at tage genf\u00f8dsel som menneske, men Mah\u0101sena svarede, at han ikke \u00f8nskede menneskenes verden, som var underlagt karma. F\u00f8rst da den \u00e6rv\u00e6rdige Assagutta forklarede, at han kunne st\u00f8tte Buddhas L\u00e6re ved at tilbagevise kong Milinda, gav Mah\u0101sena sit samtykke: \u201cDet er godt, \u00e6rv\u00e6rdige Herre, jeg vil blive genf\u00f8dt i menneskenes verden.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Mah\u0101sena blev derefter genf\u00f8dt som s\u00f8n af brahminen So\u1e47uttara og fik navnet N\u0101gasena. Efter mange begivenheder og tr\u00e6ning blev han den vismand, der senere skulle m\u00f8de kong Milinda og besvare hans sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

    Som ung memoriserede N\u0101gasena de tre Vedaer efter \u00e9n gentagelse. Arhatten Rohana underviste ham Abhidharmaen, som Nagasena ogs\u00e5 kunne huske efter \u00e9n uddybning. Nagasena blev ordineret som 20-\u00e5rig af Arhatsene p\u00e5 den Beskyttede H\u00f8jslette. En morgen gik den \u00e6rv\u00e6rdige Nagasena sammen med den \u00e6rv\u00e6rdige Rohana ind i landsbyen for at bede om almisser, og t\u00e6nkte: \u201cSandelig tom er min l\u00e6rer, sandelig t\u00e5belig er min l\u00e6rer, i det at han, efter at have lagt resten af Buddhaens l\u00e6re til side, f\u00f8rst underviste mig i Abhidharma.\u201d Den \u00e6rv\u00e6rdige Roha\u1e47a, som l\u00e6ste den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasenas tanke, sagde til ham: \u201cDu t\u00e6nkte upassende, N\u0101gasena. Det var ikke passende for dig.\u201d Den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena, forbl\u00f8ffet over at den \u00e6rv\u00e6rdige Roha\u1e47a kunne l\u00e6se hans tanker, undskyldte sig og sagde: \u201cTilgiv mig, \u00e6rv\u00e6rdige herre. Jeg vil ikke t\u00e6nke s\u00e5danne tanker igen.\u201d Den \u00e6rv\u00e6rdige Roha\u1e47a sagde: \u201cJeg tilgiver dig ikke, N\u0101gasena, selv med det l\u00f8fte. Men der er en by ved navn S\u0101gala, hvor kong Milinda hersker. Han forstyrrer munkeordenen med sine sp\u00f8rgsm\u00e5l og ved at forf\u00e6gte en falsk anskuelse. Hvis du tager dertil og t\u00e6mmer den konge og f\u00e5r ham til at f\u00e5 tillid til vores L\u00e6re, s\u00e5 vil jeg tilgive dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena svarede: \u201cLad blot denne kong Milinda komme. Lad alle kongerne i hele Indien komme og stille mig sp\u00f8rgsm\u00e5l, \u00e6rv\u00e6rdige Herre, og n\u00e5r jeg svarer, vil jeg nedk\u00e6mpe dem alle med mine svar \u2014 hvis blot du vil tilgive mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    F\u00f8rst blev han sendt til Asoka-kloster for at blive undervist af den \u00e6rv\u00e6rdige Dhammarakkhita. P\u00e5 tre m\u00e5neder, efter kun \u00e9n recitation, l\u00e6rte han de tre opdelinger af Buddha\u2019s ord af den \u00e6rv\u00e6rdige Dhammarakkhita. Han brugte de n\u00e6ste tre m\u00e5neder til at reflektere over hvad han havde l\u00e6rt, og blev en Arhat.<\/p>\n\n\n\n

    I mellemtiden havde kong Milinda diskuteret med mange, men havde ikke f\u00e5et svar, der tilfredsstillede ham. Han sagde til baktrierne: \u201cFindes der, mine gode m\u00e6nd, en anden l\u00e6rd munk, som er i stand til at tale med mig og fjerne mine tvivl?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    En baktrisk officer ved navn Devamantiya sagde til kong Milinda: \u201cDer er en \u00e6ldste ved navn N\u0101gasena, som opholder sig i Sankheyya-eremitagen. Han er vis, erfaren, klog, disciplineret og selvsikker. G\u00e5, hersker, og stil den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena dine sp\u00f8rgsm\u00e5l. Han er i stand til at tale med dig og kan fjerne dine tvivl.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Da kongen h\u00f8rte navnet \u201cN\u0101gasena\u201d, blev han pludselig bange, meget urolig, og h\u00e5rene rejste sig p\u00e5 hans krop. Med mange baktriere som f\u00f8lge k\u00f8rte kong Milinda derefter til Sankheyya-eremitagen i en pragtfuld stridsvogn. Den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena sad i en pavillon sammen med en stor skare munke, og da Milinda fik \u00f8je p\u00e5 ham, blev han igen bange. Derfor siges det:<\/p>\n\n\n\n

    Ved synet af N\u0101gasena, vis og ren,
    T\u00e6mmet i den H\u00f8jeste Tr\u00e6ning,
    Udtalte Milinda disse ord:<\/p>\n\n\n\n

    \u201cMange talere har jeg set,
    Mange diskussioner har jeg f\u00f8rt,
    Men ingen frygt har v\u00e6ret som denne,
    Ingen r\u00e6dsel som den, jeg f\u00f8ler i dag.
    Vist m\u00e5 nederlag blive min lod i dag,
    Og sejr til N\u0101gasena,
    Da mit sind ikke er i ro.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Sp\u00f8rgsm\u00e5l om s\u00e6rlige karakteristika<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    1. Ingen person findes (I,1)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Kong Milinda n\u00e6rmede sig s\u00e5 den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena, udvekslede venlige hilsner med ham og satte sig til rette ved hans side. Den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena hilste kongen tilbage og gl\u00e6dede hans hjerte.<\/p>\n\n\n\n

    Kong Milinda spurgte den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena:
    \u201cHvad bliver De kaldt, \u00e6rv\u00e6rdige? Hvad er Deres navn, \u00e6rv\u00e6rdige Herre?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cHerre, jeg kaldes N\u0101gasena. Mine f\u00e6ller i det hellige liv tiltaler mig som N\u0101gasena. Men selvom for\u00e6ldre giver s\u00e5danne navne som N\u0101gasena eller S\u016brasena eller V\u012brasena eller S\u012bhasena, er denne \u2018N\u0101gasena\u2019 kun en betegnelse, en etiket, et begreb, et udtryk, et blot navn \u2014 for der findes ingen egentlig person.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5 sagde kong Milinda:
    \u201cH\u00f8r mig, gode m\u00e6nd blandt baktrierne og alle munke! Denne N\u0101gasena siger, at \u2018ingen person findes som s\u00e5dan.\u2019\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Han vendte sig derefter mod N\u0101gasena og sagde:
    \u201cHvis der, \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena, ikke findes en person som s\u00e5dan, hvem giver Dem s\u00e5 kl\u00e6der, almissemad, opholdssted og medicinske forn\u00f8denheder \u2014 og hvem forbruger dem? Hvem overholder moralbudene, hvem mediterer, hvem realiserer vejene og frugterne og opn\u00e5r Nirvana?<\/p>\n\n\n\n

    Hvem dr\u00e6ber levende v\u00e6sener, hvem tager hvad der ikke er givet, hvem hengiver sig til utilladelig seksuel adf\u00e6rd, hvem lyver, og hvem drikker berusende drikke? Hvem beg\u00e5r de fem onde handlinger, der giver resultat uden forsinkelse?<\/p>\n\n\n\n

    Derfor m\u00e5 der v\u00e6re hverken gode eller d\u00e5rlige handlinger; ingen, der handler eller f\u00e5r andre til at handle godt eller skidt; og der er hverken frugt eller resultat af gode eller onde gerninger.<\/p>\n\n\n\n

    Og desuden, \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena, hvis nogen slog Dem ihjel, ville der ikke v\u00e6re beg\u00e5et et mord. De har ingen l\u00e6rer, ingen pr\u00e6ceptor, ingen ordination. Hvis De siger: \u2018Mine medvandrere i det hellige liv kalder mig \u201cN\u0101gasena\u201d,\u2019 hvad er s\u00e5 denne N\u0101gasena? Er det h\u00e5ret p\u00e5 Deres hoved, der er N\u0101gasena?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr det h\u00e5rene p\u00e5 kroppen, der er N\u0101gasena?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr det neglene \u2026 t\u00e6nderne, huden, k\u00f8det, senerne, knoglerne, marven, nyrerne, hjertet, leveren, hinderne, milten, lungerne, tarmene, mellemtarmshinden, maven, aff\u00f8ringen, hjernen, galden, slim, pus, blod, sved, fedt, t\u00e5rer, lymfe, spyt, n\u00e6seslim, ledv\u00e6ske eller urinen \u2026 er nogen af disse N\u0101gasena?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr den materielle form Nagasena, \u00e6rv\u00e6rdige herre?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEller f\u00f8lelse, opfattelse, mentale formationer eller bevidsthed \u2026 er nogen af dem N\u0101gasena?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cS\u00e5 er, \u00e6rv\u00e6rdige herre, form, f\u00f8lelse, opfattelse, mentale formationer og bevidsthed tilsammen N\u0101gasena?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr N\u0101gasena s\u00e5 noget adskilt fra form, f\u00f8lelse, opfattelse, mentale formationer og bevidsthed?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201c\u00c6rv\u00e6rdige herre, selv om jeg gentagne gange har spurgt Dem, ser jeg ikke denne N\u0101gasena. \u2018N\u0101gasena\u2019 er blot en lyd. Hvem her skulle s\u00e5 v\u00e6re N\u0101gasena? De har talt usandt, et uvirkeligt ord. Der findes ingen N\u0101gasena.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena talte da s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

    \u201cHerre, De er blevet n\u00e6nsomt opdraget, som det s\u00f8mmer sig for Deres h\u00f8je byrd. Hvis De, herre, gik til fods ved middagstid over den hede, br\u00e6ndende jord, og tr\u00e5dte p\u00e5 skarpe sten og sand, ville Deres f\u00f8dder g\u00f8re ondt, kroppen blive tr\u00e6t, sindet forstyrret, og De ville f\u00f8le fysisk smerte.<\/p>\n\n\n\n

    Kom De til fods eller i et k\u00f8ret\u00f8j?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cJeg, \u00e6rv\u00e6rdige Herre, kom ikke til fods. Jeg kom i en vogn.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

    \u201cHvis De, herre, kom i en vogn, s\u00e5 vis mig vognen. Er vognen stangen, herre?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, \u00e6rv\u00e6rdige Herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr akslen vognen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, \u00e6rv\u00e6rdige Herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr hjulene vognen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, \u00e6rv\u00e6rdige Herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr vognkassen \u2026 flagstangen, \u00e5get, t\u00f8mmerne, driverstokken \u2026 er nogen af disse vognen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, \u00e6rv\u00e6rdige Herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cEr stangen, akslen, hjulene, vognkassen, flagstangen, \u00e5get, t\u00f8mmerne og driverstokken tilsammen vognen?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, \u00e6rv\u00e6rdige Herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cFindes vognen s\u00e5 som noget adskilt fra stangen, akslen, hjulene, vognkassen, flagstangen, \u00e5get, t\u00f8mmerne og driverstokken?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cNej, Herre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cHerre, selv om jeg gentagne gange har spurgt Dem, ser jeg ikke denne vogn. \u2018Vogn\u2019 er kun en lyd. Hvad er da denne vogn, De siger, De er kommet i? De har talt usandt, et uvirkeligt ord. Der findes ingen vogn.<\/p>\n\n\n\n

    De er konge over hele Indien, en m\u00e6gtig monark. Hvem frygter De, siden De lyver? Lad baktrierne og alle munkene h\u00f8re mig. Denne kong Milinda siger: \u2018Jeg er kommet med vogn\u2019, men da han bliver bedt om at vise vognen, viser han den ikke. Er det passende at acceptere dette?\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Da den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena havde talt s\u00e5dan, bifaldt alle baktrierne ham og sagde til kong Milinda:
    \u201cNu, herre, tal hvis De kan.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    Kong Milinda sagde s\u00e5 til den \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena:<\/p>\n\n\n\n

    \u201cJeg lyver ikke, \u00e6rv\u00e6rdige Herre. Det er p\u00e5 grund af stangen, akslen, hjulene, vognkassen, flagstangen, \u00e5get, t\u00f8mmerne og driverstokken, at ordet \u2018vogn\u2019 findes som en blot betegnelse.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cDet er godt, herre, at De forst\u00e5r en vogn. Ligeledes er det for mig, herre: p\u00e5 grund af h\u00e5ret p\u00e5 hovedet \u2026 p\u00e5 grund af urinen, p\u00e5 grund af den materielle form \u2026 p\u00e5 grund af bevidstheden eksisterer \u2018N\u0101gasena\u2019 som en blot betegnelse. Men i den ultimative forstand findes der ingen egentligt person.\u201d<\/p>\n\n\n\n

    \u201cDette, herre, blev udtalt af nonnen Vajir\u0101 i den Velsignedes n\u00e6rv\u00e6r (S I 135):<\/p>\n\n\n\n

    Ligesom n\u00e5r delene er sat rigtigt sammen,<\/em>
    og ordet \u2018vogn bruges\u2019,<\/em>
    S\u00e5, n\u00e5r der er aggregater,<\/em>
    Er det konventionen at sige \u2018et v\u00e6sen\u2019.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

    \u201cDet er vidunderligt, \u00e6rv\u00e6rdige N\u0101gasena, det er forunderligt. Deres forklaringer er str\u00e5lende. Hvis Buddha endnu var her, ville han bifalde det. Det er godt, det er godt, N\u0101gasena.\u201d<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Milindapa\u00f1h\u0101 Milindapa\u00f1ha (bogstaveligt: Milindas sp\u00f8rgsm\u00e5l) er en interessant buddhistisk tekst, idet den er det f\u00f8rste historiske bevis p\u00e5 dialog mellem \u00f8stlig og vestlig filosofi. T.W. Rhys Davids var den f\u00f8rste til at overs\u00e6tte teksten til engelsk. Han mente, at Kong Milindas sp\u00f8rgsm\u00e5l var et af de st\u00f8rste v\u00e6rker i indisk\u2026<\/p>\n

    Continue reading<\/span><\/i><\/a> <\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":"","_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"class_list":["post-3124","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t