{"id":3036,"date":"2026-03-29T14:58:13","date_gmt":"2026-03-29T12:58:13","guid":{"rendered":"https:\/\/ngalso.dk\/?page_id=3036"},"modified":"2026-03-29T14:58:13","modified_gmt":"2026-03-29T12:58:13","slug":"losang-tjoeki-gjaltsen-den-4-pantjen-lama","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ngalso.dk\/en\/losang-tjoeki-gjaltsen-den-4-pantjen-lama\/","title":{"rendered":"Losang Tj\u00f8ki Gjaltsen, den 4. Pantjen Lama"},"content":{"rendered":"

\u0f56\u0fb3\u0f7c\u0f0b\u0f56\u0f5f\u0f44\u0f0b\u0f46\u0f7c\u0f66\u0f0b\u0f40\u0fb1\u0f72\u0f0b\u0f62\u0f92\u0fb1\u0f63\u0f0b\u0f58\u0f5a\u0f53\u0f0b, blo bzang chos kyi rgyal mtshan<\/em> (1570\u20131662)<\/p>\n\n\n\n

var den fjerde Pantjen Lama fra Gelug-skolen for tibetansk buddhisme og den f\u00f8rste, der blev tildelt denne titel i l\u00f8bet af hans levetid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Lozang Tj\u00f8ki Gjaltsen (blo bzang chos kyi rgyal mtshan<\/em>) blev f\u00f8dt i en ber\u00f8mt familie af religi\u00f8se ud\u00f8vere i en landsby kaldet Drukgja (brug brgya<\/em>) i Lhan-dalen, i Tsang, i enten 1567 eller 1570. Hans far, Kunga \u00d8zer (kun dga’ ‘od zer<\/em>), var en nev\u00f8 af Wensa Sanggye Yeshe (dben sa sangs rgyas ye shes<\/em>, 1525-1590\/1591), og et medlem af den ber\u00f8mte Ba-(sba<\/em>)klan. Hans mors navn var Tsogjel (mtsho rgyal<\/em>). De gav ham navnet Tj\u00f8gjel Palden Zangpo (chos rgyal dpal-ldan bzang po<\/em>). Drengen blev genkendt af Langmika Tj\u00f8ki Gjeltsen (glang mig pa chos kyi rgyal mtshan<\/em>) som genf\u00f8dslen af \u200b\u200bWensapa Lozang D\u00f8ndrub (dben sa pa blo bzang don sgrub<\/em>, 1505-1566) og fik navnet Tj\u00f8ki Gjaltsen.<\/p>\n\n\n\n

Som ung studerede Tj\u00f8ki Gjaltsen hos hans farbror Sanggye Yeshe, dengang abbeden for Tahsji-lunpo- (bkra shis lhun po<\/em>) og Wensapa-klostrene (dben sa pa<\/em>). I de f\u00f8rste \u00e5r af sit liv blev han undervist om efter\u00e5ret af Sanggye Yeshe i Drukgya, og modtog fra ham mange velsignelser og bemyndigelser. Der modtog han ogs\u00e5 bel\u00e6ringer og indvielser fra sin bror og bedstefar. I en alder af tretten forlod Tj\u00f8ki Gjaltsen Drukgya for Wensa-kloster for at fremme sin undervisning med Sanggye Yeshe. Han aflagde novicel\u00f8fter hos sin herre og fik navnet Lozang Tj\u00f8ki Gjaltsen og begyndte undervisning i Lamrim (lam rim<\/em>). Tj\u00f8ki Gjaltsen forblev i Wensa de n\u00e6ste fem \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

I sit attende \u00e5r rejste Tj\u00f8ki Gjaltsen til Tahsji-lunpo, hvor han kom ind p\u00e5 Tosam Ling Kollegium (thos bsam gling grwa tshang<\/em>), hvor han studerede hos Peldjor Gjatso (dpal ‘byor rgya mtsho<\/em>, d.u.). Han tilbragte dog de n\u00e6ste tre somre i Wensa, hvor han modtog yderligere undervisning og overleveringer fra Sanggye Yeshe, inklusive Jey Tsongkapas Ganden-Mah\u0101mudr\u0101. I 1591 modtog han besked om, at Sanggye Yeshe var syg af kopper, og han vendte hurtigt tilbage for at bes\u00f8ge ham en sidste gang, kort f\u00f8r Sanggye Yeshe d\u00f8de. Efter en vellykket eksamen i Pramanavarttika <\/em>ved Tahsji-lunpo vendte Chokyi Gyeltsen tilbage til Wensa for at f\u00f8re tilsyn over begravelsen.<\/p>\n\n\n\n

Tj\u00f8ki Gjaltsen blev ordineret samme \u00e5r, 1591, forrettet af Pa\u1e47tjen Damtjo Yarwel (paN chen dam chos yar ‘phel<\/em>, d.u.), Peldjor Gjatso og Pa\u1e47tjen Lawang Lodro (paN chen lha dbang blo gros<\/em>, d.u.). Derefter rejste han til Lhasa, ofrede p\u00e5 Djokang og fortsatte til Ganden, hvor han fortsatte sin uddannelse hos Namkai Tsentjen (nam mkha’i mtshan can<\/em>, d.u.), som han studerede K\u0101lachakra hos, og Gendyn Gjaltsen (dge’ ‘dun rgyal mtshan, 1532-1605\/1607, den 28. Ganden-troneholder), som l\u00e6rte ham den 2. Dalai Lamas samlede v\u00e6rker. Tj\u00f8ki Gjaltsen l\u00e6rte til geng\u00e6ld Gendyn Gjaltsen Ganden Mah\u0101mudr\u0101, hvilket gjorde ham til hans efterf\u00f8lger i denne traditions mundtlige overleveringslinje. Damtjo Pelbar (dam chos dpal ‘bar<\/em>, 1523\/1546-1599), den 26. Ganden-troneholder, l\u00e6rte ham ogs\u00e5 Tj\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have vendt tilbage til Wensa, som han udvidede med nye templer og statuer, gav Tj\u00f8ki Gjaltsen offentlig undervisning om Lamrim og andre emner. Han f\u00f8lte dog at han hurtigt skulle tr\u00e6kke sig tilbage i retr\u00e6te og lukkede sig af fra offentligheden i seks eller syv m\u00e5neder. Han l\u00e6ste skrifterne mellem meditationssessioner og det var under dette korte refugium, at han fik et syn af herre Tsongkapa, og i sin s\u00f8vn modtog han en r\u00e6kke vigtige overleveringer af ham. Han flyttede sin retr\u00e6te til sin hjemby, hvor han i en tid levede som en \u201dbomuldskl\u00e6dt\u201d (ras pa<\/em>) i Kagyu-asketikernes tradition, f\u00f8r han vendte tilbage til Wensa.<\/p>\n\n\n\n

I 1601, hans ber\u00f8mmelse nu udbredt, blev Lozang Tj\u00f8ki Gjaltsen bedt om at p\u00e5tage sig embedet som Tahsji-lunpos abbed. Den 31-\u00e5rige var allerede abbed i Wensa og, fra 1598, abbed i Gangtjen Tj\u00f8pel (gangs can chos ‘phel<\/em>), efter at v\u00e6re blevet bedt om at p\u00e5tage sig denne stilling af Luntse Depa (lhun rtse sde pa<\/em>, d.u.). Samme \u00e5r indledte han en stor b\u00f8nfestival eller M\u00f8nlam Tjenmo (smon lam chen mo<\/em>) ved Tahsji-lunpo, hvor han installerede en r\u00e6kke nye statuer i templerne. Otte \u00e5r senere, i 1609, etablerede han et Tantrisk kollegium ved klostret, Tahsji-lunpo Gy\u00fcpa Dratsang (bkra shis lhun po rgyud pa grwa tshang<\/em>)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Kort efter at have taget abbedsembedet ved Tahsji-lunpo, kom Y\u00f8nten Gjatso (yon tan rgya mtsho<\/em>, 1589-1616), den fjerde Dalai Lama, p\u00e5 bes\u00f8g. Det var f\u00f8rste gang han var kommet fra Mongoliet til Tibet. Det ser ud til, at Tj\u00f8ki Gjaltsen spillede en rolle i den tibetanske accept af den mongolske dreng som den legitime inkarnation af Sonam Gjatso (bsod nams rgya mtsho<\/em>, 1543-1588). Den fjerde Dalai Lama anmodede Tj\u00f8ki Gjaltsen om at ledsage ham til Drepung, hvor han underviste et stykke tid, og derefter bes\u00f8gte han forskellige Kadampa- og Gelukpa-klostre i regionen, herunder Reting (rwa sgreng<\/em>) og forskellige steder forbundet med Tsongkapas aktiviteter i Lhoka.<\/p>\n\n\n\n

Tj\u00f8ki Gjaltsen var ikke kun en stor \u00e5ndelig L\u00e6rer, men en begavet politisk m\u00e6gler. Han var s\u00e6rlig dygtig til at l\u00f8se konflikter, og hans arbejde var afg\u00f8rende for at forhandle fredstraktater mellem Bhutan og Tibet, samt at gendanne orden, da mongolske tropper invaderede Lhasa.<\/p>\n\n\n\n

I 1612 bes\u00f8gte Tj\u00f8ki Gjaltsen Bhutan p\u00e5 invitation af Lhapa-hierarkerne i Nyo (gnyo<\/em>s). Denne klan, Drukpa Kagyu-tilh\u00e6ngere, var st\u00e6rk i b\u00e5de Tsang og Bhutan, og var rivaler til Zhabdrung Ngawang Namgyel (zhabs drung ngag dbang rnam rgyal<\/em>, 1594-1651). Deres tab af indflydelse i Bhutan og de t\u00e6tte forbindelser med Tj\u00f8ki Gjaltsen f\u00f8rte sent i \u00e5rhundredet til Lhapa-konverteringen til Geluk-traditionen. De var kun \u00e9n af de klanbaserede religi\u00f8se traditioner, som Tj\u00f8ki Gjaltsen bragte til Geluk-traditionen. Tj\u00f8ki Gjaltsen var igen involveret i bhutansk-tibetanske anliggender og forhandlede en v\u00e5benhvile til konflikter mellem de to i midten af \u200b\u200b1650\u2019erne. Blandt gidslerne, der blev befriet af Bhutan, var en s\u00f8n af huset Nenying (gnas rnying<\/em>), en anden klanbaseret religi\u00f8s tradition, hvis fusion med Geluk blev gennemf\u00f8rt af Tj\u00f8ki Gjaltsen.<\/p>\n\n\n\n

Tj\u00f8ki Gjaltsen fortsatte med at g\u00e5 frem og tilbage mellem Shigatse og Lhasa og underviste p\u00e5 Tahsji-lunpo, Drepung, Sera (Se-ra)<\/em>, Ganden og andre Geluk-klostre. I 1617 d\u00f8de den fjerde Dalai Lama, og Tj\u00f8ki Gjaltsen overtog b\u00e5de Drepungs og Seras abbedsembede. Det var ikke de sidste klostre, hvor han tjente som abbed; i 1626 blev han gjort til abbed for Gandens Jangtse<\/em>-kollegium (dGa\u2019-ldan Byang-rtse) <\/em>og i 1642 af Zhalu (zhwa lu<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

I 1618 blev den herskende familie i det meste af Tibet, Pakmodrupa (phag mo dru pa<\/em>), v\u00e6ltet af den herskende familie i Tsang, som var baseret i Shigatse. Som tilh\u00e6ngere af Kagyu-traditionen, undertrykte de nye herskere Gelukpa-institutioner og deres religi\u00f8se praksisser. Herunder de store Geluk-klostre i Lhasa-regionen, selvom de tolererede tilstedev\u00e6relsen af \u200b\u200bTahsji-lunpo og Tj\u00f8ki Gjaltsen. Tj\u00f8ki Gjaltsen helbredte Kongen for en sygdom, som kongen mente var blevet p\u00e5f\u00f8rt af den fjerde Dalai Lama. Tj\u00f8ki Gjaltsen var i stand til at sikre sig tilladelse fra kongen af \u200b\u200bTsang til at bekr\u00e6fte reinkarnationen af \u200b\u200bden fjerde Dalai Lama i personen af \u200b\u200ben dreng, som han kaldte Lozang Gjatso (blo bzang rgya mtsho, 1627-1682). Senere blev drengen den femte Dalai Lama, selvom Tj\u00f8ki Gjaltsen fik forbud p\u00e5 at installere ham p\u00e5 tronen i Lhasa.<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af det n\u00e6ste \u00e5rti forv\u00e6rrede forholdet mellem Lhasa og Shigatse, og Tj\u00f8ki Gjaltsen blev tvunget til at m\u00e6gle igen og igen. Han blev ogs\u00e5 tvunget til at konfrontere mongolske invasioner, f\u00f8rst i 1621, da mongolske tropper kom ind efter hemmelige forhandlinger med Geluk-hierarker og belejrede Tsangs autoritet i Lhasa og drev Tsang-styrkerne til Chakpori (lcags po ri<\/em>), en lille klippeh\u00f8j i Lhasa. F\u00f8rst efter Tj\u00f8ki Gjaltsens indgriben fik styrkerne lov til at tr\u00e6kke sig tilbage til Shigatse. Med Tsang-styrker ude af Lhasa var Tj\u00f8ki Gjaltsen i 1622 i stand til at s\u00e6tte den store femte Dalai Lama Ngawang Lozang Gjatso (rGyal-dbang lnga-pa chen-po Ngag-dbang blo-bzang rgya-mtsho) p\u00e5 tronen i Drepung (\u2019Bras-spungs)<\/em>. Efterf\u00f8lgende tjente Tj\u00f8ki Gjaltsen som hans underviser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Efter Tsang-kongens nederlag og inds\u00e6ttelsen af \u200b\u200bden femte Dalai Lama som konge af Tibet i 1641, voksede Tj\u00f8ki Gjaltsen lykke endnu st\u00f8rre. Tj\u00f8ki Gjaltsen fik titlen Pa\u1e47tjen Lama, som betyder \u201dstor Pandita<\/em>-L\u00e6rer\u201d. Der findes to separate nummereringssystemer; Tahsji-lunpo-systemet n\u00e6vner tre tidligere Lamaer, identificeret som Tj\u00f8ki Gjaltsens tidligere inkarnationer, den f\u00f8rste til og den tredje Pa\u1e47tjen-Lama: Kedrub Dje Gelek Pelzang (mkhas grub rje dge legs dpal bzang<\/em>, 1385-1438), Sonam Tj\u00f8ki Langpo (bsod nams phyogs kyi glang po 1439-1505) og Wensapa Lozang D\u00f8ndrub. Derfor er Tj\u00f8ki Gjaltsen enten den f\u00f8rste eller den fjerde Pa\u1e47tjen Lama.<\/p>\n\n\n\n

I den senere del af sit liv, indtil han d\u00f8de i 1662 i en alder af 92, fortsatte han med at undervise p\u00e5 tv\u00e6rs af de forskellige Gelug-klostre i regionen og blev kendt som en af \u200b\u200bde mest fremtr\u00e6dende buddhistiske L\u00e6rere i tibetansk historie. Han var en produktiv forfatter, der komponerede mere end tre hundrede v\u00e6rker, herunder Guru Pudjaen (Bla-ma mchod-pa<\/em>), den Omfattende seks-sessions-yoga (Thun-drug-gi rnal-‘byor rgyas-pa<\/em>), de Graduerede stadier af stien: En lyksalig sti (Lam-rim bde-lam<\/em>) og en rodtekst til den dyrebare Gelug-Kagyu-(mundtlige) tradition af Mahamudra: De Triumferendes hovedvej (dGe-ldan bka’-brgyud rin-po-che’i phyag-chen rtsa-ba rgyal-ba’i gzhung-lam<\/em>; og dens autokommentar (Yang gsal sgron me; Lampen der genbelyser Mahamudra), som stadig i vidt omfang undervises og kommenteres p\u00e5. F\u00f8r dette arbejde havde Gelug-skrifter om Mahamudra en tendens til at f\u00f8lge ortodokse Kagyu-l\u00e6rer. Denne tekst og dens automatiske kommentar er blevet et centralt v\u00e6rk om Mahamudra i Gelug-skolen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Pantjen Lozang Tj\u00f8ki Gjaltsen har dermed skrevet de fleste af de daglige praksisser som vi ud\u00f8ver: Seks-sessioners Guru-yoga, Guru Pudjaen osv. S\u00e5 den grundl\u00e6ggende meditationspraksis i Gelugpa-traditionen blev skrevet af ham. Han var en fantastisk digter og forfatter med utrolig viden om Dharma og praksis. Han levede ogs\u00e5 et meget langt liv. Tibetanere siger indtil 100, men det var faktisk 91-92 \u00e5r, hvilket var cirka dobbelt s\u00e5 gammelt som normalt p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Efter Losang Tj\u00f8ki Gjaltsen d\u00f8de i 1662, startede den femte Dalai Lama traditionen med at genkende hans genf\u00f8dsel. Han skrev en s\u00e6rlig b\u00f8n, hvor han bad sin Mester om at vende tilbage og beordrede munkene i de store klostre til at recitere den. Han reserverede ogs\u00e5 titlen Pantjen som tidligere havde v\u00e6ret en h\u00f8flighedstitel for alle l\u00e6rde Lamaer, eksklusivt for ham, og denne titel gives fortsat til hans efterf\u00f8lgere.<\/p>\n\n\n\n

Pantjen Lama er dermed en titel der stammer fra Tahsji-lunpo-klostret i Shigatse. Tahsji-lunpo blev grundlagt af Gjalwa Gedyn Drupa, (\u0f51\u0f42\u0f7a\u0f0b\u0f60\u0f51\u0f74\u0f53\u0f0b\u0f42\u0fb2\u0f74\u0f56\u0f0b\u0f54\u0f0d, dge ‘dun grub pa<\/em>; 1391\u20131474) som var en direkte discipel af Dje Tsongkapa, og hans f\u00f8rste Kenpo (Abbed) af Ganden-kloster. Han blev posthumt tildelt den \u00e5ndelige titel Dalai Lama af Altan Khan.<\/p>\n\n\n\n

Titlen \u201dDalai Lama\u201d betyder bogstavelig Ocean af Visdom og blev for f\u00f8rste gang sk\u00e6nket af Altan Khan (1508-1582) til Sonam Gjatso i 1578, da Altan Khan var en kinesisk prins af Shunyi under Ming-dynastiet i Kina. Den spirituelle titel “Dalai Lama” blev afledt af den mongolske titel Dalai-yin qan (eller Khan af Oceanen). Siden Djengis Khans tid, var det kun folk, der var af hans kongelige sl\u00e6gt, der fik lov til at regere Mongoliet. Dette frustrerede mange vordende herskere, som ikke h\u00f8rte til denne linje. Altan Khan troede, at han gennem den buddhistiske tro kunne opn\u00e5 legitimitet ved at h\u00e6vde at v\u00e6re en genf\u00f8dsel af Kublai Khan. I 1577 inviterede Altan Khan derfor lederen af Gelug-skolen Sonam Gjatose til Mongoliet for at undervise hans folk. P\u00e5 et tidspunkt udr\u00e5bte Sonam Gjatso Altan Khan til at v\u00e6re en genf\u00f8dsel af \u200b\u200bKublai Khan. Som tak for Sonam Gjatsos l\u00e6re, tildelte Altan Khan ham titlen Dalai Lama. Altan Khan tildelte ogs\u00e5 titlen posthumt til Sonam Gjatso to forg\u00e6ngere, Gedyn Drupa og Gedyn Gjatso, hvilket gjorde Sonam Gjatso til den 3. Dalai Lama.<\/p>\n\n\n\n

Den 4. Dalai Lama var Y\u00f8nten Gjatso, oldebarn af Altan Khan, og dermed mongoler, og den eneste ikke-tibetaner blandt alle Dalai Lamaer.<\/p>\n\n\n\n

Ngawang Lozang Gjatso (\u0f44\u0f42\u0f0b\u0f51\u0f56\u0f44\u0f0b\u0f56\u0fb3\u0f7c\u0f0b\u0f56\u0f5f\u0f44\u0f0b\u0f62\u0f92\u0fb1\u0f0b\u0f58\u0f5a\u0f7c\u0f0b, Ngag-dbang blo-bzang rgya-mtsho<\/em> (1617\u20131682) blev anerkendt som den 5. Dalai Lama, og han blev den f\u00f8rste Dalai Lama, der var b\u00e5de Tibets politiske og \u00e5ndelige leder. Han omtales ofte blot som den Store Femte, idet han er den vigtigste religi\u00f8se og verdslige leder af tibetansk buddhisme og Tibet. Ved Gushri Khans milit\u00e6re st\u00f8tte form\u00e5ede han at forene hele Tibet under Ganden Podrang, det navn han gav til det tibetanske regeringssystem. Som et uafh\u00e6ngigt statsoverhoved etablerede han pr\u00e6ste- og protektorforbindelser med b\u00e5de Mongoliet og Qing-dynastiet og havde positive forbindelser med andre nabolande. Han var ogs\u00e5 den f\u00f8rste til at m\u00f8des med europ\u00e6iske opdagelsesrejsende. Den 5. Dalai Lama byggede Potala-paladset og forfattede 24 bind af videnskabelige og religi\u00f8se v\u00e6rker om en bred vifte af emner.<\/p>\n\n\n\n

Ved Tahsji-lunpo blev alle abbederne kaldt Pantjen. Den anden abbed og troneholder af Tahsji-lhunpo var Pantjen Zangpo Tahsji (paN chen bzang po bkra shis, 1410-1478\/9), som hjalp Gendyn Drub med at etablere Tahsji-lunpo-klosteret (bkra shis lhun po). Pantjen Zangpo Tajsji var Lama Gangchen Rinpotjes tidligere liv. Pantjen betyder Pandita tjenpo<\/em>, stor Pandit, stor L\u00e6rd, stor Indehaver af viden. Denne titel blev ofte givet til abbederne i klostre. Men Pantjen Lozang Tj\u00f8ki Gjaltsen (1570-1662) var s\u00e5 stor en Mester, med s\u00e5 meget viden, s\u00e5 god en praksis, s\u00e5 meget karisma, og hans m\u00e5de at skrive p\u00e5 var s\u00e5 utrolig vigtig i buddhismens og litteraturhistorien i Tibet, at de besluttede, at de ikke l\u00e6ngere kunne give denne titel til nogen andre. S\u00e5 det var p\u00e5 den m\u00e5de, at Pantjen Lamas overleveringslinje startede. S\u00e5 Pantjen Lozsang Tj\u00f8ki Gjaltsen var den fjerde Pantjen Lama, og de tre foreg\u00e5ende fik titlen posthumt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Lozang Tj\u00f8ki Gjaltsen er afbildet p\u00e5 dette maleri fra det attende \u00e5rhundrede, med Maitreya til h\u00f8jre indhyllet i en regnbue. \u00d8verst til venstre vises Tjakrasa\u1e43vara og til h\u00f8jre er Pa\u1e47tjen Lamas L\u00e6rer Kedrub Sanggye Yeshe. Nederst til venstre ses Vai\u015brava\u1e47a, med Begtse Tjen til h\u00f8jre.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u0f56\u0fb3\u0f7c\u0f0b\u0f56\u0f5f\u0f44\u0f0b\u0f46\u0f7c\u0f66\u0f0b\u0f40\u0fb1\u0f72\u0f0b\u0f62\u0f92\u0fb1\u0f63\u0f0b\u0f58\u0f5a\u0f53\u0f0b, blo bzang chos kyi rgyal mtshan (1570\u20131662) var den fjerde Pantjen Lama fra Gelug-skolen for tibetansk buddhisme og den f\u00f8rste, der blev tildelt denne titel i l\u00f8bet af hans levetid. Lozang Tj\u00f8ki Gjaltsen (blo bzang chos kyi rgyal mtshan) blev f\u00f8dt i en ber\u00f8mt familie af religi\u00f8se ud\u00f8vere i en\u2026<\/p>\n

Continue reading<\/span><\/i><\/a> <\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":"","_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"class_list":["post-3036","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t