{"id":236,"date":"2015-01-03T13:58:15","date_gmt":"2015-01-03T13:58:15","guid":{"rendered":"https:\/\/ngalso.dk\/?page_id=236"},"modified":"2020-05-18T19:38:52","modified_gmt":"2020-05-18T17:38:52","slug":"lama-tsongkhapa","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ngalso.dk\/en\/generelt\/overleveringslinje\/lama-tsongkhapa\/","title":{"rendered":"Je Tsongkhapa"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Den m\u00e5ske st\u00f8rste buddhistiske mester siden Buddha er Dharma-kongen Je Tsongkhapa. <\/em>Hans bel\u00e6ringer f\u00f8rte til formationen af den tibetansk-buddhistiske Gelug-skole (den gule hat sekt, som ogs\u00e5 H.H. Dalai Lamaen h\u00f8rer til).<\/p>\n\n\n\n

Som Alexander Berzin skriver, biografier af store lamaer kaldes en namtar<\/em>, en befriende biografi, siden den inspirerer tilh\u00f8rerne til at f\u00f8lge lamaens eksempel og opn\u00e5 befrielse og oplysning. Derfor hermed Je Tsongkhapas biografi.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lama Tsongkhapa, Gyaltsab Je, Kedrup Je og Dorje Shugden<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Je Tsongkhapa (1357 \u2013 1419)<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Profetierne<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

I Buddha Shakyamunis tid var Je Tsongkhapas tidligere inkarnation en ung dreng, der tilb\u00f8d Buddha en klar rosenkrans af krystal og modtog en konkylie til geng\u00e6ld. Buddha kaldte derefter sin discipel Ananda til ham og profeterede, at drengen ville blive f\u00f8dt i Tibet, ville etablere et stort kloster mellem omr\u00e5dene Dri<\/em> og Den<\/em> (Ganden<\/em>), overr\u00e6kke en krone til Buddha-statuen i Lhasa og v\u00e6re medvirkende til doktrinens blomstring i Tibet. Buddha gav den unge dreng det fremtidige navn Sumati Kirti<\/strong><\/em> eller, p\u00e5 tibetansk, Lobsang Drakpa<\/strong><\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Alt dette skete n\u00f8jagtigt, som Buddha havde profeteret. Konkylieskallen, som Buddha havde givet drengen, blev fundet da man byggede \u200b\u200bGanden og i 1959 kunne den stadig ses i Drepung, det st\u00f8rste kloster i Tibet. Kronen hviler stadig p\u00e5 Buddhas hoved i Lhasa.<\/p>\n\n\n\n

Mere end tusinde \u00e5r efter Shakyamuni Buddhas bortgang blev der givet yderligere profetier om Je Rinpoche af den Lotus-f\u00f8dte Guru, Padma Sambhava<\/em>. Han forudsagde, at en fuldt-ordineret buddhistisk munk ved navn Lobsang Drakpa ville dukke op i \u00f8sten t\u00e6t p\u00e5 Kina. Han sagde, at denne munk ville blive betragtet som en udstr\u00e5ling af en Bodhisattva af den st\u00f8rste ber\u00f8mmelse og ville opn\u00e5 en Buddhas Komplette Nydelseskrop.<\/p>\n\n\n\n

Flere indikationer f\u00f8r Tsongkhapas f\u00f8dsel tydede ogs\u00e5 p\u00e5, at han ville v\u00e6re et stort v\u00e6sen. Hans for\u00e6ldre havde for eksempel mange lykkevarslende dr\u00f8mme om, at deres barn ville v\u00e6re en udstr\u00e5ling af Avalokiteshvara, Manjushri og Vajrapani. Hans fremtidige l\u00e6rer, Chojey Dondrub-rinchen<\/em>, fik at vide af Yamantaka i en vision, at han (Yamantaka) ville komme til Amdo i et bestemt \u00e5r og blive hans discipel.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8dsel<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

I 1357 blev Je<\/em> (Herre) Tsongkhapa f\u00f8dt som den fjerde af seks s\u00f8nner i Tsong Kha<\/em>-regionen i Amdo, i det \u00f8stlige Tibet, deraf navnet, der betyder manden fra Tsong Kha (L\u00f8gdalen). Dagen efter Tsongkhapas f\u00f8dsel sendte Chojey Dondrub-rinchen sin vigtigste discipel til for\u00e6ldrene med gaver, en statue og et brev. Et sandeltr\u00e6 voksede p\u00e5 det sted, hvor hans navlestreng faldt til jorden. Hvert blad havde et naturligt billede af Buddha Sinhanada<\/em> og blev s\u00e5ledes kaldt Kumbum<\/em>, hundredetusinde kropsbilleder. Gelug-klosteret kaldet Kumbum blev senere bygget p\u00e5 det sted.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Tidlige \u00e5r<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Tsongkhapa var ikke som et almindeligt barn. Han opf\u00f8rte sig aldrig uartigt; han engagerede sig instinktivt i bodhisattva-gerninger; og han var ekstrem intelligent og ville altid l\u00e6re alt. I en alder af tre \u00e5r, tog han l\u00e6gmandsl\u00f8fter fra den Fjerde Karmapa, Rolpay Dorje<\/em> (1340-1383), og modtog navnet Kunga Nyingpo<\/em>. Da Choje Dondrub Rinchen bes\u00f8gte for\u00e6ldrenes hjem og bad om han kunne tage sig af deres s\u00f8ns uddannelse, var faderen henrykt over udsigten til, at hans barn skulle v\u00e6re hos s\u00e5 stor en l\u00e6rer og lod ham studere ved Lamaen. Drengen blev boende hjemme, indtil han var syv \u00e5r, og studerede hos Chojey Dondrub Rinchen. Bare ved at se lamaen l\u00e6se, vidste han instinktivt hvordan man l\u00e6ser uden at blive undervist i det.<\/p>\n\n\n\n

Inden han tog novicel\u00f8fterne, modtog Je Tsongkhapa mange tantriske indvielser og bel\u00e6ringer, herunder Heruka-bemyndigelsen, og han fik det hemmelige navn Donyo Dorje<\/em>. Da han var syv \u00e5r, opfyldte han sin l\u00e6ngsel efter at tage novicel\u00f8fterne og modtog dem af sin l\u00e6rer. Det er her, han fik navnet Lobsang Drakpa<\/em><\/strong>. Tsongkhapa lagde st\u00f8rre v\u00e6gt p\u00e5 at beskytte hans l\u00f8fter end hans \u00f8jne eller hans eget liv. Han var indtr\u00e5dt i mandalaerne afa Heruka, Hevajra, Yamantaka og andre guddomme, f\u00f8r han modtog hans ordination og udf\u00f8rte endda selvinitieringsmeditationer p\u00e5 Heruka, da han kun var syv \u00e5r gammel. Han dr\u00f8mte ofte om Je Atisha (982-1054), hvilket var et tegn p\u00e5, at han ville korrigere misforst\u00e5elser af Dharma i Tibet og gendanne dens renhed ved at kombinere sutra og tantra, som Atisha havde gjort.<\/p>\n\n\n\n

Hans fremtr\u00e6dende l\u00e6rer tog sig af ham, indtil han rejste til U-Tsang (det centrale Tibet) i en alder af seksten \u00e5r. Han rejste med Denma Rinchen Pel<\/em>, og ankom til Drikung, hvor han m\u00f8dte Drikung Kagyu<\/em>-klosteret hovedlama, Chennga Chokyi Gyalpo<\/em>. Denne store lama blev hans f\u00f8rste l\u00e6rer efter at have forladt sin oprindelige mester og underviste ham i forskellige emner, s\u00e5som det altruistiske sind (bodhichitta) og fem sektioner af det store segl (Mahamudra<\/em>) under hans ophold p\u00e5 klosteret. Han m\u00f8dte ogs\u00e5 den store l\u00e6ge Konchog Kyab<\/em>, som l\u00e6rte ham de vigtigste medicinske behandlinger, og da han blev sytten \u00e5r var han blevet en fremragende l\u00e6ge. Dermed spredte hans ber\u00f8mmelse sig allerede i de f\u00f8rste \u00e5r af hans studier.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6rd<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Fra Drikung tog Tsongkhapa til Chodra Chenpo Dewachen<\/em>-klostret i Nyetang, hvor han studerede sammen med Tashi Sengi<\/em> og Densapa Gekong<\/em>. Yonten Gyatso<\/em> l\u00e6rte ham endvidere at l\u00e6se de fem store afhandlinger og hjalp ham konstant med Ornamentet for Realisationerne (Skt. Abhisamayalamkara<\/em>). I l\u00f8bet af atten dage havde han husket og assimileret b\u00e5de rodteksten og alle dens kommentarer, og mestrede hurtigt alle v\u00e6rkerne af Maitreya Buddha. Derefter fik han en fuldst\u00e6ndig forst\u00e5else for Perfektion af Visdom (Prajnaparamita<\/em>) med stor hastighed og med lidt indsats. Hans l\u00e6rere og medstuderende, som han dr\u00f8ftede ting med, var forbl\u00f8ffet over hans viden, og efter to \u00e5rs studier af Visdomens Perfektion blev han anerkendt i en alder af nitten \u00e5r som en stor l\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Det \u00e5r debatterede Je Rinpoche ved tidens to st\u00f8rste klostre i Tibet: Chodra Chenpo Dewachen og Samye<\/em>. Han blev nu meget ber\u00f8mt i U-Tsang, Tibets centrale provins. Han bes\u00f8gte mange andre kloster fra Nyingma, Kagyu, Kadam og Sakya-traditionerne og deltog i debatter. Han modtog Kadam-lam-rim (graderet sutra-sti)-bel\u00e6ringer og ogs\u00e5 utallige tantriske bef\u00f8jelser og bel\u00e6ringer, herunder Sakya-traditionens lamdray<\/em> (stierne og resultatet), Drigung Kagyu-traditionens Naropas Seks Yogaer<\/em> og Kalachakra. Han studerede ogs\u00e5 poetisk komposition, astrologi og mandala-konstruktion. I alle sine studier beh\u00f8vde han kun at h\u00f8re en forklaring \u00e9n gang, og s\u00e5 forstod og huskede han den perfekt \u2013 lige som er tilf\u00e6ldet ved Hans Hellighed, den fjortende Dalai Lama.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8det med Rendawa<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Tsongkhapa bes\u00f8gte derefter Nyapon Kunga Pel<\/em> i Tzechen<\/em> og anmodede om instruktioner i Visdommens Perfektion. Denne mester var imidlertid ikke rask og henviste ham til sin discipel, \u00e6rv\u00e6rdige Rendawa<\/em> (1349-1412). Je Rinpoche udviklede en enorm respekt for Rendawas metode til at undervise Skatten af Viden og dens autokommentarer. Denne Sakya-mester havde utallige spirituelle egenskaber, og Tsongkhapa kom senere til at betragte ham som hans vigtigste l\u00e6rer. Deres forhold blev s\u00e5dan, at de samtidig var hinandens mester og discipel. Han modtog ogs\u00e5 l\u00e6ren om Middelvejens (Madhyamika<\/em>) filosofi fra Rendawa. Tsongkhapa forfattede et vers til \u00e6re for Rendawa og reciterede det ofte. Rendawa svarede dog, at dette var mere g\u00e6ldende for Tsongkhapa end for ham selv og tilpassede verset som f\u00f8lgende (Dette betragtes nu som Tsongkhapas Mantra (mig tse mig<\/em>)):<\/p>\n\n\n\n

Avalokiteshvara, m\u00e6gtig skat af pletfri k\u00e6rlighed,
Manjushri, Herre af pletfri viden,
Vajrapani, \u00f8del\u00e6gger af alle d\u00e6moniske kr\u00e6fter,
O Je Tsongkhapa, Lobsang Drakpa,
Kronjuvelen af Snelandets \u200b\u200bvism\u00e6nd,
Ydmygt anmoder jeg om din velsignelse!<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Se overs\u00e6ttelsen her: Migtsema<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Flere studier og f\u00f8rste undervisning<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af efter\u00e5ret og vinteren modtog han mange bel\u00e6ringer om Chandrakirtis Indgangen til Middelvejen<\/em>. Derefter vendte han tilbage til Nyetang for at blive studerende hos den store l\u00e6rd af monastisk disciplin (Vinaya<\/em>), abbed Kazhiwa Losal<\/em>, ved hvis f\u00f8dder han studerede rodteksterne til Vinayaen og Skatten af Viden. Da han rejste, overgik dybden af hans forst\u00e5else l\u00e6rerens. Han memorerede en kommentar til Vinayaens omfattende rodtekst med den daglige rytme p\u00e5 sytten tibetanske folios, som er fireogtredive sider!<\/p>\n\n\n\n

Tsongkhapa havde altid haft st\u00e6rk forsagelse. Han levede ekstremt ydmygt og holdt sine l\u00f8fter rent. Han opn\u00e5ede let shamatha<\/em>, en stilnet og stabil sindstilstand, og vipashyana<\/em>, en us\u00e6dvanligt opm\u00e6rksom sindstilstand, men var aldrig tilfreds med sin l\u00e6ring eller opn\u00e5elsesniveau. Han fortsatte med at rejse og anmodede om bel\u00e6ringer igen og igen selv p\u00e5 de samme tekster. Han debatterede og blev eksamineret af de fleste af l\u00e6rde mestre af hans tid. I l\u00f8bet af denne vinter udviklede han besv\u00e6rlige rygsmerter, og han t\u00e6nkte p\u00e5 at vende tilbage til Rendawa, men det bittert kolde vejr tvang ham til blive p\u00e5 Nanying<\/em>, hvor han gav sin f\u00f8rste undervisning.<\/p>\n\n\n\n

Tsongkhapa begyndte at undervise i 20’erne, og hans f\u00f8rste undervisning var om abhidharma<\/em> (mdzod). Alle var forbl\u00f8ffet over hans l\u00e6rdom. Han begyndte ogs\u00e5 at skrive og udf\u00f8re flere retreater. Snart havde han selv mange disciple. Selvom nogle beretninger siger, at Tsongkhapa modtog de fulde munke-l\u00f8fter i en alder af 21, er det usikkert, i hvilket \u00e5r dette faktisk fandt sted. Det var sandsynligvis senere i hans 20’ere.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt studerede og analyserede han hele Kangyur<\/em> og Tengyur<\/em> – Buddhas (oversatte) direkte bel\u00e6ringer og deres indiske kommentarer. Derefter, i en alder af 32 \u00e5r, skrev han En Gylden Rosenkrans af Fremragende Forklaring<\/em>, en kommentar til Filigran af Realisationer<\/em> og dermed om Prajnaparamita. Han lave en syntese og diskuterede alle enogtyve indiske kommentarer. Uanset hvad han skrev, underbyggede han det med citater fra hele spektret af indisk og tibetansk buddhistisk litteratur og han sammenlignede og kritisk redigerede endda forskellige overs\u00e6ttelser. I mods\u00e6tning til tidligere l\u00e6rde, veg han aldrig tilbage fra at forklare de vanskeligste og uklareste passager i hvilken som helst tekst.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Normalt kunne Tsongkhapa hver dag memorere sytten tibetanske dobbelt-sidede sider p\u00e5 ni linjer hver. En gang afholdt nogle l\u00e6rde en memoreringskonkurrence for at se, hvem der kunne memorere flest sider, f\u00f8r solen ramte banneret p\u00e5 klosterets tag. Tsongkhapa vandt med fire sider, som han reciterede flydende uden fejl. Den der endte p\u00e5 anden plads kunne kun klare to og en halv side, stammende.<\/p>\n\n\n\n

Inden l\u00e6nge begyndte Tsongkhapa at give tantriske bef\u00f8jelser og bel\u00e6ringer, og is\u00e6r den efterf\u00f8lgende tilladelse (jenang<\/em>) fra Sarasvati til visdom. Han fortsatte ogs\u00e5 sine studier af tantra, is\u00e6r Kalachakra.<\/p>\n\n\n\n

En stor lama var ber\u00f8mt for at undervise i elleve tekster p\u00e5 samme tid. En discipel bad Tsongkhapa om at g\u00f8re det samme. Tsongkhapa underviste i stedet for sytten st\u00f8rre sutra-tekster, alle fra hukommelsen, hver dag en session for hver tekst. Han startede dem alle p\u00e5 samme dag og afsluttede dem alle tre m\u00e5neder senere, ogs\u00e5 p\u00e5 samme dag. Under diskursen tilbageviste han forkerte fortolkninger af hver enkel tekst og etablerede sit eget syn. Hver dag under diskursen lavede han ogs\u00e5 selvindvielsen af \u200b\u200bYamantaka og alle hans andre tantriske praksisser.<\/p>\n\n\n\n

Hvis vi ser p\u00e5 hans liv p\u00e5 kun 62 \u00e5r og overvejer, hvor meget han studerede, praktiserede (inklusiv at fremstille tsatsa<\/em>-lerstatuer), hvor meget han skrev, underviste og var i retr\u00e6ter, ville det synes umuligt at nogen kunne g\u00f8re kun en af \u200bdisse i deres livstid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Intensiv Tantrisk Studie og Praksis<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Kort efter dette foretog Tsongkhapa sin f\u00f8rste store tantriske retr\u00e6te om Chakrasamvara if\u00f8lge Kagyu-overleveringslinjen. I denne retr\u00e6te, mediterede han intenst p\u00e5 Naropas seks bel\u00e6ringer og Niguma<\/em>s seks bel\u00e6ringer. Han opn\u00e5ede store erkendelser.<\/p>\n\n\n\n

Efter dette, i en alder af 34 \u00e5r, besluttede Tsongkhapa at besk\u00e6ftige sig med intensive studier og praksis af alle fire klasser af tantra. Som han senere skrev, kan man ikke rigtig s\u00e6tte pris p\u00e5 dybden af \u200b\u200banuttarayoga tantra, medmindre man har \u00f8vet og p\u00e5 et dybt niveau forst\u00e5et de tre lavere tantraer. S\u00e5ledes rejste han vidt omkring igen og modtog mange bemyndigelser og bel\u00e6ringer om de tre lavere tantraklasser. Han studerede ogs\u00e5 de femtrins fuldst\u00e6ndigg\u00f8relsesfaser af Guhyasamaja og Kalachakra.<\/p>\n\n\n\n

Studie og retr\u00e6ter for at opn\u00e5 en non-konceptual erkendelse af tomhed<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Tsongkhapa studerende ogs\u00e5 Manjushri Dharmachakra<\/em>-praksissen og Madhyamaka med Karma Kagyu Lama Umapa. Denne store mester havde studeret Madhyamaka ved Sakya-traditionen og havde siden barndommen daglige visioner af Manjushri, der l\u00e6rte ham et vers hver dag. Tsongkhapa og han blev gensidig l\u00e6rer og discipel. Lama Umapa tjekkede med Tsongkhapa for at f\u00e5 bekr\u00e6ftet, at den l\u00e6re, han modtog i sine visioner om Manjushri, var korrekt. Dette er meget vigtigt, da visioner kan p\u00e5virkes af d\u00e6moner.<\/p>\n\n\n\n

Sammen med Lama Umapa foretog Tsongkhapa en omfattende retr\u00e6te af Manjushri. Fra dette tidspunkt modtog Tsongkhapa direkte instruktion fra Manjushri i rene visioner og var i stand til at modtage svar fra ham p\u00e5 alle sine sp\u00f8rgsm\u00e5l. F\u00f8r dette m\u00e5tte han stille sine sp\u00f8rgsm\u00e5l til Manjushri gennem Lama Umapa.<\/p>\n\n\n\n

I retr\u00e6ten mente Tsongkhapa, at han stadig ikke havde en ordentlig forst\u00e5else af Madhyamaka og Guhyasamaja. Manjushri anbefalede, at han gik i en meget lang retr\u00e6te og derefter ville forst\u00e5 de notater, han havde taget af hans instruktioner. S\u00e5 efter et stykke tid med undervisning gik Tsongkhapa ind i en fire-\u00e5rig retr\u00e6te med otte n\u00e6re disciple i Olka Cholung<\/em>. De udf\u00f8rte 35 s\u00e6t af 100.000 kn\u00e6fald, hvert af dem til de 35 skrifte-Buddhaer, og atten s\u00e6t af 100.000 mandala-ofringer, med mange Yamantaka-selvindvielser og studie af Avatamsaka Sutra<\/em> for bodhisattva-gerninger. De havde en vision om Maitreya bagefter.<\/p>\n\n\n\n

Efter retr\u00e6tren restaurerede Tsongkhapa og hans disciple en stor Maitreya-statue i Lhasa, som var den f\u00f8rste af hans fire store gerninger. De gik derefter i retr\u00e6te i yderligere fem m\u00e5neder. Efter dette inviterede Nyingma Lama Lhodrag Namka Gyeltsen<\/em>, der konstant havde visioner af Vajrapani, Tsongkhapa, og de blev ogs\u00e5 gensidig l\u00e6rer og discipel. Han overf\u00f8rte Kadam lam-rim og mundtlige retningslinjer til ham.<\/p>\n\n\n\n

Tsongkhapa ville rejse til Indien for at studere mere, men Vajrapani r\u00e5dede ham til at blive i Tibet, da han ville v\u00e6re mere gavnlig der. S\u00e5ledes blev han. Han besluttede, at han senere ville skrive en storsl\u00e5et pr\u00e6sentation af de graderede stadier af stien (Lam-rim chen-mo<\/em>) p\u00e5 den graderede sutra-sti og derefter en storsl\u00e5et pr\u00e6sentation af de graderede stadier i Tantra-stien (sNgags-rim chen-mo <\/em>) p\u00e5 praksis-trinene for de fire tantraklasser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Tsongkhapa foretog derefter en omfattende retr\u00e6te af hele Kalachakra-fuldst\u00e6ndigg\u00f8relsesstadiet, og derefter, en et\u00e5rsretr\u00e6te af Madhyamaka. Selvom Tsongkhapa havde l\u00e6rt meget om Madhyamaka og tomhed af sine l\u00e6rere, havde han aldrig f\u00f8lt sig tilfreds med forklaringsniveauet. F\u00f8r han gik ind i dette et\u00e5rige retr\u00e6te, r\u00e5dede Manjushri ham til at stole p\u00e5 Madhyamaka-kommentaren af Buddhapalita. Tsongkhapa gjorde det, og fik f\u00f8lgelig under retr\u00e6ten en fuldst\u00e6ndig ikke-konceptuel erkendelse af tomhed.<\/p>\n\n\n\n

Baseret p\u00e5 hans erkendelse reviderede Tsongkhapa fuldst\u00e6ndigt forst\u00e5elsen af \u200b\u200bPrasangika-Madhyamakas<\/em> l\u00e6re om tomhed og besl\u00e6gtede emner, som l\u00e6rerne og l\u00e6rte mestre p\u00e5 hans tid havde haft. I denne henseende var han en radikal reformator med modet til at g\u00e5 ud over de dav\u00e6rende overbevisninger, da han fandt dem utilstr\u00e6kkelige.<\/p>\n\n\n\n

Tsongkhapa baserede altid sine reformer strengt p\u00e5 logik og skrifternes referencer. Da han etablerede sit eget syn som den dybeste betydning af de store indiske tekster, begik han ikke et brud p\u00e5 hans n\u00e6re b\u00e5nd og forhold til sine l\u00e6rere. At se vores \u00e5ndelige l\u00e6rere som Buddhaer betyder ikke, at vi ikke kan g\u00e5 ud over dem i vores erkendelse. Tsenzhab Serkong Rinpoche II forklarede dette med f\u00f8lgende eksempel.<\/p>\n\n\n\n

For at lave en kage er vi n\u00f8dt til at sammens\u00e6tte mange ingredienser – mel, sm\u00f8r, m\u00e6lk, \u00e6g osv. Vores l\u00e6rere viser os, hvordan man laver en kage og bager et par stykker til os. De kan v\u00e6re meget l\u00e6kre, og vi kan godt lide dem meget. P\u00e5 grund af vores l\u00e6reres venlighed ved vi nu, hvordan man laver en kage. Dette betyder ikke, at vi ikke kan foretage nogle \u00e6ndringer, tilf\u00f8je nogle forskellige ingredienser og bage kager, der er endnu mere l\u00e6kker end dem, vores l\u00e6rere har lavet. Dermed er vi ikke respektl\u00f8se overfor vores l\u00e6rere. Hvis l\u00e6rerne virkelig er kvalificerede, gl\u00e6der de sig over vores forbedring af opskriften og nyder de nye kager med os.<\/p>\n\n\n\n

Yderligere Store Gerninger<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Efter at have undervist mere, gik Tsongkhapa igen i retr\u00e6te, denne gang sammen med sin l\u00e6rer Rendawa, og skrev det meste af Lam-rim chen-mo. Under retr\u00e6ten havde han en vision af Atisha og lam-rim-linjens mestre, der varede i en m\u00e5ned, og fik opklaret mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. Dern\u00e6st studerede han de seks \u00f8velser af Naropa og Mahamudra videre med Drigung Kagyu. I den efterf\u00f8lgende regns\u00e6son underviste han vinaya (monastiske disciplin\u00e6re regler) s\u00e5 tydeligt, at det betragtes som hans anden store gerning.<\/p>\n\n\n\n

Efter at han blev f\u00e6rdig med Lam-rim chen-mo, besluttede Tsongkhapa at undervise mere fuldst\u00e6ndigt om tantra. F\u00f8rst skrev han imidlertid omfattende kommentarer til bodhisattva-l\u00f8fterne og Halvtreds Strofer om Guruen (Skt. Gurupanchashika<\/em>) for at understrege dem som grundlaget for tantra-praksis. Derefter, mens han fortsatte med at undervise, skrev han Ngag-rim chen-mo og mange kommentarer p\u00e5 Guhyasamaja. Han skrev ogs\u00e5 om Yamantaka og om Nagarjunas Madhyamaka-tekster.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Den kinesiske kejser inviterede ham til at blive hans kejserlige tutor, men Tsongkhapa undskyldte og sagde, at han var for gammel og ville forblive i retr\u00e6te.<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af de n\u00e6ste to \u00e5r underviste Tsongkhapa i vid udstr\u00e6kning lam-rim og tantra og skrev Essencen af Fremragende Forklaring af Fortolkelig og Definitive Betydninger<\/em> om Mahayana-doktrinen. Derefter, i 1409, i en alder af 52, indviede han Monlam<\/em>, den store b\u00f8nfestival ved Lhasa Jokang<\/em>. Han ofrede en guldkrone til Shakyamuni-statuen, hvilket bet\u00f8d, at det nu var en Sambhogakaya<\/em>-statue, ikke kun Nirmanakaya<\/em>. Sambhogakaya-former af Buddhaer lever, indtil alle v\u00e6sener er frigjort fra samsara, mens Nirmanakaya-former kun lever i kort tid. Dette betragtes som hans tredje store gerning. Efter dette bad hans disciple ham om at holde op med at rejse s\u00e5 meget, og de grundlagde Ganden kloster for ham.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Ganden fortsatte Tsongkhapa med at undervise, skrive (is\u00e6r om Chakrasamvara) og g\u00f8re retr\u00e6ter. Han bestilte opf\u00f8relsen af \u200b\u200bden store Ganden-hal med en enorm Buddha-statue og tredimensionelle kobbermandalas af Guhyasamaja, Chakrasamvara og Yamantaka. Dette betragtes som hans fjerde store gerning. Han fortsatte med at skrive og til sidst udgjorde hans samlede v\u00e6rker atten bind, den st\u00f8rste del om Guhyasamaja.<\/p>\n\n\n\n

Paranirvana<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Je Tsongkhapa d\u00f8de i Ganden i 1419, i en alder af 62. Han opn\u00e5ede oplysning efter sin d\u00f8d ved at opn\u00e5 et illusorisk legeme i stedet for bardo<\/em>en. Dette var for at understrege behovet for, at munke f\u00f8lger c\u00f8libatet strengt, da oplysning i denne levetid kr\u00e6ver praksis med en gemalinde mindst en gang.<\/p>\n\n\n\n

Inden han d\u00f8de, gav Tsongkhapa sin hat og kappe til Gyeltsab Je<\/em> (1364-1432), som sad p\u00e5 Ganden-tronen i tolv \u00e5r bagefter. Dette startede traditionen med, at Ganden Tron-indehaveren (Ganden Tripa<\/em>) er lederen af \u200b\u200bGelug-ordenen. Den n\u00e6ste tronindehaver var Kedrub Je<\/em> (1385-1438), der senere havde fem visioner om Tsongkhapa, der opklarede hans tvivl og besvarede hans sp\u00f8rgsm\u00e5l. Gelug-overleveringslinjen har blomstret lige siden.<\/p>\n\n\n\n

Flere af Tsongkhapas n\u00e6re disciple grundlagde klostre for at forts\u00e6tte hans linje og sprede hans l\u00e6re. Mens Tsongkhapa stadig levede, grundlagde Jamyang Cho Je<\/em> (1379-1449) Drepung-klosteret i 1416, og Jamchen Cho Je <\/em>(1354-1435) grundlagde Sera-klosteret i 1419. Efter Tsongkhapas bortgang grundlagde Gyu Sherab Sengge<\/em> (1383-1445) Gyumay Lavere Tantrisk Universitet i 1433 og Gyelwa Gendun-drub<\/em> (1391-1474), postumt udn\u00e6vnt til den f\u00f8rste Dalai Lama, grundlagde Tashi Lhunpo-klostret i 1447.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den m\u00e5ske st\u00f8rste buddhistiske mester siden Buddha er Dharma-kongen Je Tsongkhapa. Hans bel\u00e6ringer f\u00f8rte til formationen af den tibetansk-buddhistiske Gelug-skole (den gule hat sekt, som ogs\u00e5 H.H. Dalai Lamaen h\u00f8rer til). Som Alexander Berzin skriver, biografier af store lamaer kaldes en namtar, en befriende biografi, siden den inspirerer tilh\u00f8rerne til at f\u00f8lge\u2026<\/p>\n

Continue reading<\/span><\/i><\/a> <\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":160,"menu_order":40,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"templates\/template-page-with-intro.php","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":"","_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"class_list":["post-236","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t