1. NGE-PA ME-PAY NYE-PA

Som betyder, at et problem, én dårlig ting er, at der ikke er sikkerhed.

2. NGON-PA ME-PAY NYE-PA

Som betyder, at et problem er, at der ikke er tilfredsstillelse.

3. LU YANG-NE YANG-DU DOR-WAY NYE-PA

Som betyder, at et problem er, at vi igen og igen skal kassere vores krop.

4. YANG-YANG NYING-TSAM JOR-WAY NYE-PA

Som betyder, at et problem er, at vi igen og igen skal genfødes.

5. YANG-YANG TO-MEN-DU GYUR-WAY NYE-PA

Som betyder, at et problem er, at der igen og igen vil komme dybdepunkter efter højdepunkter.

6. DROK ME-PAY NYE-PA

Som betyder, at et problem er, at der ikke er en ledsager. Dvs. vi er alene. Vi går igennem livet alene og vi dør alene.

Denne meditation er én af to meditationer, som fjerner halvdelen af vores begær, nemlig begæret for ting i dette liv. Den anden halvdel er så selvfølgelig begær for ting i fremtidige liv.

DEL NJOR NYE – KA

som betyder, at lejlighed og medgang er svære at finde.

Dvs. vi er meget heldige med vores liv. Vi er én i en million; vi har ramt jackpotten. Vi har fundet dette liv af (rige) muligheder og lejligheder og medgang.

Et liv af lejlighed og medgang betyder, at man ikke har de otte manglende muligheder (fra Nagarjunas suhrl-lehka, brev til en ven):

1. at havde forkerte holdninger. F.eks. ikke at tro på karmas love, de Tre Juveler eller på fortidige eller fremtidige liv.

2. at være født som et dyr

3. at være født som et umætteligt spøgelse

4. at være født i et helvede

5. at være født i et land, hvor Buddhas belæringer ikke er tilgængelige. Dvs. i et land, hvor en Buddha endnu ikke er opstået.

6. at være født i et barbarisk land. Je Tsongkapa siger “i et grænseland”, hvilket betyder et område, hvor de fire typer af praktikere (fuldstændig ordinerede munke og nonner og novice munke og nonner) ikke er aktive. Dvs. hvor ingen viser og overholder etik og moral.

7. at være født som et mentalt handicappet menneske. Je Tsongkapa siger at være født stum, dum eller med ufuldstændige sanseevner (ufuldstændige lemmer, ører, øjne osv.). Dvs. så du ikke (fuldt ud) kan forstå eller dyrke dharma.

8. at være født som et langlevende fornøjelsesvæsen i en af de midlertidige paradiser.

Je Tsongkapa siger, at tre af disse (nummer 5, 6 og 7) gør, at man ikke ved, hvilke handlinger man bør gøre og hvilke handlinger man bør undlade. At have forkerte holdninger (nummer 1) gør at du ikke tror på den sublime lære. Et liv som nummer 2, 3 eller 4 vil gøre det overordentlig svært at have den rigtige holdning, og selv hvis du har det en lille smule, så vil den konstante lidelse gør det umuligt at praktisere. Et langlevende fornøjelsesvæsen tænker på intet eller kun på fornøjelse.

Fælles for alle disse 8 er, at der ikke er lejlighed for at handle dydigt.

At være fri for disse 8 er et liv af medgang.

Et liv af medgang har fem aspekter som vedrører en selv, og fem som vedrører andre.

De fem aspekter som vedrører en selv er (ifølge Asangas yoga-carya-bhumausravaka-bhumi):

1. at være et menneske

2. at være født i et centralt område (dvs. hvor de fire typer af praktikere er aktive)

3. at have fuldstændige sanseevner

4. at have reversibel karma, dvs. at du ikke selv eller har fået andre til at gøre de fem gerninger af øjeblikkelig gengældelse. De fem gerninger af øjeblikkelig gengældelse er de følgende afskyelige handlinger: at slå ens far ihjel, at slå ens mor ihjel, at slå en arhat ihjel, med vilje få en Buddha til at bløde, og at forårsage et skisma i menigheden.

5. at have tiltro til kilden, dvs. at have tiltro til disciplin, hvilket her henviser til de tre tekstsamlinger.

De fem aspekter som vedrører andre er:

1. at en perfekt og fuldstændig Buddha er opstået i området (i vores tilfælde Shakyamuni Buddha).

2. at den sublime lære bliver undervist af Buddha eller hans disciple

3. at den sublime lære forbliver, dvs. ikke er degenereret i Buddhas tid.

4. at der findes praktikere som følger den sublime lære, dvs. at der findes praktikere som har opnået tomhed og kan give deres forståelse videre til andre.

5. at der findes omsorg for andre, hvilket betyder, at der findes velgørere og personer som faktisk støtter praktikere osv.

De første fire er i vores tid ufuldstændige, men kan approksimeres.

At meditere på dette liv af rig lejlighed og medgang (og dermed hvor dyrbart vores tid i dette liv er), er den første modgift mod samsara.

De 8 verdslige dharmaer:

1) og 2) NYE DANG MA NYE

At få noget og ikke at få noget.

3) og 4) DE DANG MI – DE

At have det godt og ikke at have det godt.

5) og 6) NYEN DANG MI – NYEN

At være velkendt og ikke at være velkendt.

7) og 8) TU – ME

At det siges noget godt til dig og at der siges noget dårligt til dig.

Disse otte kan ikke undgås at opleve. Pointen er, ikke at være knyttet til dem.

Hvis du går op i disse ting, har du ikke opnået forsagelse, den første af de tre vigtigste stier.

Hvis du går op i dem, bekymrer dig om dem, er glad eller ked af det pga. dem, er du stadig under de otte verdslige dharmaers indflydelse.

God karma er enhver krops-, tale- eller bevidsthedshandling som skaber et godt resultat.

Karma har fire principper:

1. LE NGE-PA 

Som betyder, at karma er bestemt.

Dvs. at karma altid vil producere et bestemt resultat efter artens handling.

Så gode handlinger vil altid skabe et godt resultat, og dårlige handlinger vil altid skabe et dårligt resultat.

Ligesom citronfrø under de rigtige betingelser kun vil kunne producere sure citroner og aldrig søde appelsiner.

.

2. LE PEL CHE-WA 

Som betyder, at karma vokser større.

Dvs. jo længere tid der går mellem en handling og dens resultat, jo større resultatet vil blive.

Ligesom når man planter et agern, vil der under de rigtige betingelser vokse sig større til et kæmpe egetræ.

.

3. LE MA-JE-PA DANG MI-TRE-PA  

Som betyder, at karma du ikke har gjort, aldrig vil lave kontakt, dvs. aldrig vil skabe et resultat.

Dvs. det er umuligt at opleve et resultat uden, at du også har lavet handlingen der har forårsaget det.

Hvis du ikke har gjort handlingen, vil du aldrig opleve resultatet. Ligesom der aldrig vil vokse en plante, når der ikke er plantet et frø.

.

4. LE JE-PA CHU MI-SA-WA 

Som betyder, at karma ikke forsvinder.

Dvs. så snart du har gjort handlingen, vil dets resultat under normale betingelser komme på et eller andet tidspunkt. Det vil ikke gå væk af sig selv. Ligesom et frø der er plantet under normale betingelser vil spire.

Forsagelse betyder bl.a., at du vil ud af samsara. Det kræver, at du for det første ved, hvad samsara er.

Mange betragter samsara som et sted, som man prøver at forlade. Men det er ikke et sted. Du er samsara.

SAK-CHE NYER-LEN GYI PUNG-POY GYUN YANG-NE YANG-DU LEN PAN KOR-WA YIN LE NYUN GYI CHING

Som betyder: Samsara er tilstanden, hvor man igen og igen skal påtage sig en strøm af urene dele som bliver påtvunget en (pga. karmiske kræfter).

Hvad holder dig i samsara?

LE-NYUN GYI CHING

Som betyder, at være bundet af dårlige tanker og karma.

Så “at komme ud” af samsara, “at forlade” samsara betyder at ændre dig selv fuldstændigt. At stoppe dine dårlige tanker og karma.

Befrielse betyder, at du ikke længere karmisk bliver tvunget til at påtage dig denne stak af urene dele. Befrielse er at blive genfødt med rene dele. Lige så snart genfødsel er frivilligt, er du en tulku: de vælger frivilligt at påtage sig stakkene for at hjælpe os.

Mht. de tre vigtigste stier: Forsagelse betyder så, at du er træt af at skulle påtage dig disse stakke af urene dele. Du er træt af din krop og din bevidsthed, og din lidelse. Alle de 5 stakke der udgør dig er lidelse.

Hvis du ikke forstår, hvad samsara er, kan du aldrig få rigtig medfølelse. Fordi hvad har du medfølelse for? Du kan aldrig få rigtig bodhicitta. Hvorfor? Hvis du ikke ved, hvad man bør være bekymret om, hvad man prøver at stoppe, hvad man prøver at komme af med, hvordan vil du så kunne bekymre dig om andre?

Du kan kun bekymre dig om andre, hvis du indser, at andre, lige som dig, har disse urene stakke og bliver tvunget til at påtage sig dem. Bodhicitta er så ønsket om at opnå oplysning for at hjælpe andre ud af deres samsara.

Ifølge Aryadevas 400 Vers har en god studerende de følgende tre kvaliteter:

SUR – NE LO – DEN DUN – NYER – WA NYEN – PO NU

Som betyder, at et passende kar for Dharmaen er upartisk, intelligent og stræber efter det højeste mål.

1. TUN – PA SAN-GYE KYI SUNG-PA

Som betyder, Læreren (Buddha) har sagt det.

De ord som Buddha har sagt hedder på tibetansk KAN – GYUR, som betyder de oversatte ord. Det er de 1.108 buddhistiske bøger med Buddhas belæringer.

Kangyur består af

a. VINAYA, som er belæringerne om de moralske løfter, dvs. de etiske og moralske regler.

b. PRAJNAPARAMITA, som er belæringerne om at fuldende visdommen, eller tomhed

c. SUTRAerne, som er de åbne (dvs. ikke hemmelige) belæringer

d. TANTRAerne, som er de hemmelige belæringer (dvs. kun for indviede).

.

2. PANDITE KYUN SEL-WA

Som betyder, at panditter har renset urenheder. Dvs. at vise mænd og lærde i kommentarer har analyseret teksterne og renset dem for fejl og forvanskninger.

Belæringer som kommenterer sutraerne hedder på tibetansk TEN – GYUR, som betyder de oversatte ord af et menneske (dvs. ikke Buddha).

Tengyur består af alle kommentar på Kangyur ved de indiske mestre, og består af omkring 3.400 tekster. Det er kommentar på tantraerne, prajnaparamita, middelvejen (madhyamika), sutraerne, kun-sindet skolen, abhidharma, vinaya, Jataka-historierne (historier om Buddhas tidligere liv), og epistler og breve, logik og opfattelse, og på de “mindre” videnskaber, som sanskrit, medicin, kunst m.m.

.

3. DRUBPAY WANGCHUK GI TOK-PA

Som betyder, at mestre har opnået erkendelser, dvs. det virker.

Hvis du hører det, tænker på det, og mediterer på det, så vil det befri dig, det virker.

10. KYO – WA PANG

Som betyder bliver ikke træt.

En Lama bør aldrig blive træt af at give de samme forklaringer igen og igen til deres studerende.

Dette er de 10 kvaliteter som en god lærer besidder, og man bør derfor prøve at finde en Lama som besidder disse.

Hvis man gerne vil være lærer, bør man stræbe efter at opnå disse ti kvaliteter.

Som Je Tsongkapa siger i Lam Rin Chen Mo:

Fordi vi lever i degenererede tider, kan det være svært at finde en Lama som har alle disse ti kvaliteter.

Hvad bør man så gøre? I Tantraen efterspurgt af Subahu (Subhāhu-pariprcchā-tantra) listes kvaliteter som assistenter til tantriske udøvere bør have. Teksten siger endvidere, at hvis disse ikke findes, at assistenter så bør have halvdelen, en kvart eller en ottendedel af disse kvaliteter. Lama Tsongkapa siger, at Herre Atisha sagde, at det samme gør sig gældende for guruer: dvs. at en Lama bør have mindst en ottendedel af disse ti kvaliteter, hvor man tager hensyn til dem der er nemme at opnå og dem der er svære at opnå.

9. TSUN – CHE

Hvilket bogstaveligt betyder stor indsats, men som her betyder, at Lamaen bør have en meget dybtgående glæde ved at gøre gode ting, ved at hjælpe andre. Og det er en robust følelse. Lamaen giver ikke op. Han er altid klar og glad for at hjælpe andre.

8. TSE-WA DAK-NYI

Som betyder legemliggørelse af kærlighed.

En Lama bør have en ren motivation, dvs. lamaen bør undervise af ren kærlighed og medfølelse, og ikke for profit, berømthed eller andres respekt.