196.

– den, som ærer sådanne Fredfyldte og Frygtløse, hans fortjeneste kan ingen måle.

te tadise pujayato nibutte akutobhaye na sakka puññam sankhatum im’ ettam’iti kena ci

195.

Den, som ærer dem, der er værdige til ærbødighed — Buddhaerne og deres Disciple, som har overvundet alle hindringer og er gået hinsides sorg og klage —

pujarahe pujayato Buddhe yadi va savake papañca samatikhante tinna sokapariddave

194.

Velsignet er Buddhaernes fødsel; velsignet er forkyndelsen af den hellige Lære; velsignet er harmoni i Sanghaen, og velsignet er den åndelige stræben hos den, der søger sandheden i fællesskab.

sukkho Buddhanam uppado sukha saddhammadesana sukha sanghassa samaggi samagganam tapo sukho

193.

Det er svært at finde det fuldkomne menneske (Buddhaen); han fødes ikke overalt. Hvor en sådan vis mand fødes, blomstrer slægten lykkeligt.

dullabho purisajañño na so sabbattha jayati yattha so jayati dhiro tam kulam sukhamedhati

192.

Dette er i sandhed den sikre tilflugt, dette er den højeste tilflugt. Når man har søgt en sådan tilflugt, bliver man befriet fra al lidelse.

etam kho saranam khemam etam saranam uttamam etam saranam agamma sabbedukkha pamuccati

191.

lidelse, lidelsens årsag, lidelsens ophør og den ædle ottefoldige vej, som fører til lidelsens ophør.

dukkham dukkhasamuppadam dukkhassa ca atikkamam ariyam c’atthangikam maggam dukkhupasamagaminam

190.

Den, som har søgt tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, ser med oververdslig visdom de fire Ædle Sandheder:

yo ca Buddhañ ca Dhammañ ca Sanghañ ca saranam gato cattari ariyasaccani sammappaññaya passati

189.

En sådan tilflugt er i sandhed ikke sikker; den er ikke den højeste tilflugt. Ved at søge en sådan tilflugt bliver man ikke befriet fra al lidelse.

n’etam kho saranam khemam n’etam saranam uttamam n’etam saranam agamma sabbadukkha pamuccati

188.

Drevet af frygt søger mennesker tilflugt mange steder — til bjerge, skove, lunde, træer og helligdomme.

bahum ve saranam yanti pabbatani vanani ca arama rukkha cetyani manussa bhayatajjita

187.

Når den vise har forstået dette, finder han ingen glæde selv i himmelske fornøjelser. Den ophøjede Buddhas discipel glæder sig blot ved begærets ophør.

api dibbesu kamesu ratim so nadhigacchati tanhakkayarato hoti sammasambuddhasavako