Lama Michel Rinpoche

Lama Michel Rinpoche
Lama Michel Rinpoche

Lama Michel Rinpoche blev født 2. juli 1981 i Sao Paulo, Brasilien i en kristen-jødisk familie. I en alder af fem år blev hans forbindelse med tibetansk buddhisme tydelig, da han mødte Lama Gangchen Rinpoche under hans første besøg til Brasilien, arrangeret af hans forældre og deres venner Monica Benvenuti og Claudio Bianchi.

I de efterfølgende år anerkendte Lama Gangchen Rinpoche og andre mestre Lama Michel som en tulku, en reinkarnation af en tibetansk buddhistisk lama. Store lamaer som Zopa Rinpoche, Dagyab Rinpoche og Gelek Rinpoche har bekræftet, at Lama Michel er reinkarnationen af Drubchok Gyawal Sandrup, en lama fra Gangchen Chöpel Ling, et kloster i Tibet. I det femtende århundrede, tiden af den første Dalai Lama og starten af Lama Tsongkapas Gelugpa-skole, grundlagde Panchen Zangpo Tashi, en af Lama Gangchens inkarnationer, Gangchen Chöpel Ling kloster. Hans efterfølger, tronens anden regent, var Drubchok Gyawal Sandrup, en stor yogi og mester, der underviste mange filosofiske belæringer.

I en alder af tolv år besluttede Lama Michel spontant at opgive et ‘normalt’ liv for at føre et klosterliv i det sydlige Indien. Han gik og boede på Sera Mey-klosteret – et klosteruniversitet med fire tusinde munke – og i tolv år modtog han den traditionelle uddannelse, der ydes til lamaer.

Siden 2004 bor han i Italien hos sin mester Lama Gangchen Rinpoche. Fra 2006 og frem til 2015 tilbragte Lama Michel to måneder om året med at studere ved Tashi Lhunpo kloster i Shigatse, Tibet, vejledt af abbeden, Kachen Losang Puntsok Rinpoche, en af de største levende mestre i Tibet. Han læste filosofi, tantra, medicin og astrologi og afsluttede sin uddannelse i buddhistisk filosofi, meditationspraksis, Lam Rim, Lojong og Vajrayana.

Hans tibetanske navn er Jang Chub Chöpel Lobsang Nyetrab, som betyder ’Klogt og Berømt Oplysningssind, der Spreder Dharma med Succes’.

Fra en tidlig alder har Lama Michel rejst verden rundt med Lama Gangchen Rinpoche og holdt foredrag og undervisning for hans venner og disciple på en meget kærlig og venlig måde. Lama Michel dedikerer sit liv til at dele sin viden og erfaring verden over i alle former for formelle og uformelle sammenhænge, såsom konferencer, taler, undervisning, retræter, i skoler og på universiteter, gennem sociale medier osv. Med sin klarhed, medfølelse og visdom deler han den dybe og enorme buddhistiske filosofi på en fremragende måde, perfekt tilpasset til menneskers behov i vores moderne samfund.

Lama Michel vejleder forskellige buddhistiske centre verden over, såsom Centro de Dharma da Paz i Brasilien og Albagnano Healing Meditation Center i Italien.